Jaris Düring fra Sydslesvig er ny lærer på surferlinjen på Ringkøbing Gymnasium. Til sin jobsamtale forsøgte han at skjule sin sydslesvigske dialekt, men det havde han slet ikke behøvet, fortæller rektor Lars Roesen.
Det blæser en halv pelikan.
Sagt med andre ord er forholdene tæt på perfekte for eleverne på Ringkøbing Gymnasiums surferlinje denne tirsdag eftermiddag på stranden i Hvide Sande.
“Det er kun vores dygtigste elever, der får lov til at surfe i dag. Forholdene er simpelthen for barske for de nye”, fortæller sydslesvigske Jaris Düring, der er ny surferassistent på det vestjyske gymnasium, som afholder sine surfertimer ved det velkendte ferieparadis.
I alt er otte mand hoppet i bølgerne, inklusive Jaris Düring og chefinstruktør Koko, der er fra Mexico. Og selvom holdet har valgt at surfe i ly af molerne, er naturens kræfter stadigvæk heftige. Eleverne kæmper for at finde den rette placering på surfbrætterne. Og når den rigtige bevægelse i vandet spottes, gælder det om at padle på det helt korrekte tidspunkt.
Et par elever lykkes med at ramme bølgerne ganske godt. Og selvom det foregår på få sekunder, føles det som om, at det hele sker i langsom gengivelse. En bølge tager fart og form, og de unge surferes armbevægelser bliver hurtigere og mere taktfaste. Med præcise ryk kommer surferne op at stå og finder balancen med udstrakte arme og bøjede ben. For et øjeblik virker de som forbundet med vandet. De meterlange surfbrætter glider hen over bølgerne, og en af surferne udbryder et jublende hyl.
I skoleåret 2025-26 er der i alt 22 surferelever fordelt på tre årgange på Ringkøbing Gymnasium. Heraf kommer fem drenge fra Tyskland, og de tre af dem bor sammen med otte danske elever, der heller ikke er fra egnen, i nogle surferboliger, som gymnasiet har adgang til i Hvide Sande. Eleverne kombinerer en almen studentereksamen med deres interesse for vandsport.
Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen
“Det var virkelig nogle vilde bølger den dag”, fortæller Jaris Düring et par dage senere over telefonen.
“Jeg fik faktisk et stræk i knæet, fordi strømmen også hev nedenfra. Man kunne virkelig mærke de kræfter, der er på spil, og jeg blev rusket godt og grundigt igennem”, tilføjer han.
En fordel at være tosproget
Jaris Düring har siden den 1. august været ansat på Ringkøbing Gymnasium som årsvikar i historie og idræt samt surferassistent, og det var bl.a. hans evner på vandet, der skaffede ham jobbet. Men hans baggrund i det danske mindretal i Sydslesvig havde også betydning. Fem elever på surferlinjen er nemlig fra Tyskland.
“Her på egnen er det en klar fordel at kunne tale tysk, fordi der kommer så mange tyske turister og tilflyttere. Og i forhold til vores surfelever fra Tyskland er det vigtigt at kunne forstå dem og hjælpe dem som surferassistent”, siger Lars Roesen, rektor på Ringkøbing Gymnasium, der var med til at ansætte Jaris Düring.
Den sydslesvigske lærer, der er uddannet på Aarhus Universitet i historie og idræt, har dog ikke de bedste erfaringer med at være tosproget. Han forsøgte derfor at skjule sin opvækst i Tyskland en smule til jobsamtalen.
“Jeg vil ikke sige, at han holdt det hemmeligt, men han underspillede det en del. For mig er det kun et plus at være tosproget, men til samtalen kunne jeg ikke høre på ham, at han ikke er født i Danmark”, siger Lars Roesen.
“Da jeg gik på højskole i Sønderborg, var jeg bare tyskeren. Det var ikke altid så fedt. Så til jobsamtalen forsøgte jeg at tale uden dialekt og overvejede hvert et ord. Det var lidt grænseoverskridende, men jeg prøvede bare at tale så pænt som muligt og ikke lave en eller anden germanisme”, lyder det fra Jaris Düring.
En dygtig livredder
Det viser sig, at den tirsdag eftermiddag i slutningen af september var den helt rigtige dag at besøge Jaris Düring. For et par dage senere fortæller han i telefonen, at dagens surferundervisning er aflyst.
“Der er ikke helt bølger i dag. Så nu skal vi tjekke våddragter til vinteren. Der går ikke lang tid, før vi skal bruge varmere dragter”, forklarer han.
Surfertimerne på Ringkøbing Gymnasium foregår på strandene ved Hvide Sande. Her blæser ofte rigtig meget. Det sker dog også, at det slet ikke blæser, og så må underviserne tænke alternativt.
Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen
“Vi har undervisning hver gang, men vejret er ikke altid med os. Forleden stod vi på skateboard. Det minder lidt om et surfbræt, fordi det også er meget livligt”, tilføjer Jaris Düring.
Når de så endelig kommer i vandet, har Jaris Düring rollen som surferassistent med fokus på sikkerhed.
“Jeg er dygtig til livredning, men har ikke den store surferbaggrund. Faktisk er mange af eleverne dygtigere end mig, men det må du ikke sige til dem”, griner Jaris Düring.
“I mit sabbatår rejste jeg rundt i New Zealand med nogle gymnasievenner i seks måneder. Vi surfede en del, og det var virkelig fedt. Men jeg har på ingen måde surfet hele livet”, fortæller sydslesvigeren.
På strandtur i hele Danmark
Vejen til jobbet som surferassistent krævede selvfølgelig en uddannelse i idræt, men optakten begyndte allerede før, at han blev indskrevet på universitetet i Danmarks andenstørste by. Man skal nemlig bestå en svømmeprøve for at komme ind på idrætsuddannelsen.
“Da jeg trænede op til prøven, blev jeg lidt bidt af det og endte med også at tilmelde mig et kystlivredderkursus. Jeg har altid været lidt af et vanddyr og kan godt lide at lege i vand. Det var et vildt fedt forløb, hvor jeg kom rundt på strande i hele Danmark for at opleve de forskellige forhold”, siger Jaris Düring.
Ringkøbing og Hvide Sande er populære feriemål for mange tyske turister. Antallet er tyske tilflyttere i Ringkøbing-Skjern Kommune er også stigende.
Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen
Kystlivredderkurset gav ham et studiejob som livredder, og i løbet af sine fem år på universitetet var han i sommerperioden rundt på strande i Danmark for at passe på de forskellige badegæster.
“Jeg har været rundt i hele Danmark, fra Fanø til Thyborøn og fra Saksild syd for Aarhus til Brøndby Strand og havnebassinerne i København. Det var en virkelig fed måde at lære Danmark at kende på og et godt arbejde med en god løn”, siger han.
“I Danmark er folk glade og positive”
Jaris Düring er opvokset i landsbyen Neuberend nord for Slesvig og har gået på Hiort Lorenzen-Skolen, der er en af tre skoler for det danske mindretal i området. Efter tre gymnasieår på A.P. Møller Skolen i Slesvig og et sabbatår tog han på højskole i Sønderborg, hvorefter han flyttede til Aarhus for at studere. I dag har han svært ved at forestille sig, at han igen skal bo i Tyskland.
“Jeg er virkelig blevet glad for at være i Danmark og føler mig også mere og mere dansk. Men jeg har jo stadig kun det tyske pas”, siger Jaris Düring og uddyber med en anekdote fra sin opvækst.
“I Tyskland var der en hal, som altid var låst af. Og hvis vi spillede bold på boldbanen, blev de gamle mennesker sure. Jeg synes altid, at de gamle mænd i vores landsby var så sure. I Danmark er det bare omvendt. Folk er glade og positive. Jeg synes, her er en dejlig mentalitet og en tillid. Det er rart at være her”, tilføjer sydslesvigeren.
Et fedt job
Jaris Düring bor stadig i Aarhus på trods af lærergerningen i Ringkøbing, der ligger knap 130 kilometer væk mod vest. Jobbet er nemlig et halvtids årsvikariat til at begynde med, og meget afhænger af, hvor mange elever gymnasiets surferlinje kan tiltrække.
“Mine timer er lige nu samlet tirsdag, onsdag og torsdag. Og så har jeg en lang weekend, hvor jeg lige slipper for at pendle. Men det er nok ikke holdbart i længden, hvis jeg skal fortsætte”, siger Jaris Düring.
I skoleåret 2025-26 er der i alt 22 surferelever fordelt på tre årgange. Heraf kommer fem drenge fra Tyskland, og de tre af dem bor sammen med otte danske elever, der heller ikke er fra egnen, i nogle surferboliger, som gymnasiet har adgang til i Hvide Sande. Eleverne kombinerer en almen studentereksamen med deres interesse for vandsport.
“Det er sgu et meget fedt job. Vi prøver altid at give alle en god oplevelse på vandet, og jeg har altid en anden instruktør at støtte mig til. Koko fra Mexico er vores chefinstruktør. Han tjekker vind og vejr og ved, hvilken brætlængde eleverne skal have, og hvilken side af molerne vi skal være på. Så forbereder jeg noget opvarmning”, siger Jaris Düring.
Surferlinjen havde sin første årgang i skoleåret 2023-24 med seks surferelever. Rektor Lars Roesen håber selvsagt, at det kan fortsætte og vokse sig endnu større.