En sønderjyde står i midten af det hele under Zelenskyjs besøg

Af Poul Struve Nielsen

Der er en summende lyd i luften over Københavns indre by onsdag morgen. 

Helikoptere overvåger luftrummet og aktiviteterne i gaderne. Tirsdag eftermiddag i Folketinget på Christiansborg var der hektisk i forkontoret hos Folketingets formand. Der blev arbejdet på gæstelister til tilhørerlogerne, og meget skulle falde på plads.

Magasinet Grænsen, der udgives af Grænseforeningen, var tirsdag på besøg for at interviewe formanden. For midt i det hele står en sønderjyde. Henrik Frandsen (M), som er formand for Folketinget, er nok den politiker, som har prøvet mest på kortest tid i landspolitik. 

Denne måned har han været medlem af Folketinget i lidt over fire år. Han har været medlem af Sydslesvigudvalget, der virker som bindeled mellem det danske mindretal i Sydslesvig og Folketinget, og han har været minister.

Onsdag klokken 11 er det ham, der som Folketingets formand står på trappen foran Christiansborg og tager imod Ukraines præsident Vlodomir Zelenskyj.

Og det er Henrik Frandsen, der sidder ved siden af Zelenskyj i formandsstolen, når præsidenten holder tale fra Folketingets talerstol foran folketingsmedlemmerne.

Forinden har formanden fulgt gæsten ind i Samtaleværelset, hvor han mødes med Præsidiet, partiledere, gruppeformænd og repræsentanter for Grønland og Færøerne.

”Det er en glæde og ære at modtage præsident Zelenskyj i Folketinget. I snart fem år har Ukraine betalt en ufattelig høj pris for retten til at leve i frihed. Ukrainerne kæmper for deres land, deres demokrati og deres ret til selv at bestemme deres fremtid. Men de kæmper ikke kun for sig selv. De forsvarer værdier, som også er vores. Det er derfor, Folketinget på tværs af partier støtter Ukraine”, siger Folketingets formand Henrik Frandsen.

Han er tidligere landmand og var gennem mere end fem år borgmester i Tønder. 

Præsident Zelenskyj har tidligere besøgt Sønderjylland. Statsminister Mette Frederiksen (S) tog imod ham på Flyvestation Skrydstrup, hvor de besigtigede de F16-kampfly, som Danmark i 2023 donerede til Ukraine. Dengang var præsidenten var ledsaget af førstedame Olena Zelenska. Mette Frederiksen var flankeret af daværende vicestatsminister og forsvarsminister Jakob Ellemann-Jensen (V) samt udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M).

Denne gang vil Zelenskyj altså være flankeret af Henrik Frandsen, når han besøger Folketinget.

Der er næsten noget symbolsk over, at han ankommer den 11. november kl. 11.00 til Folketinget. Det var klokkeslaget for våbenhvilen i 1918 efter Første Verdenskrig, hvor tusindvis af sønderjyder og sydslesvigere blev dræbt som tyske soldater. 

Og det var således også et afgørende øjeblik for, at Sønderjylland kunne genforenes med Danmark, og at et dansk mindretal, som vi kender det i dag, opstod i Sydslesvig – og et tysk mindretal i Sønderjylland.

I dag samarbejder mindretallene med hinanden, og mindretallene i Sydslesvig og Sønderjylland lever i harmoni med det danske og det tyske flertal på hver side af grænsen.

Samtidig med, at præsident Zelenskyj er i København, mødes repræsentanter fra Ukraine til samtaler med Rusland og USA i Abu Dhabi. Der er ikke stor optimisme med hensyn til, at de samtaler vil føre til fred eller våbenhvile. 

Men skulle man senere nå dertil, har grænselandet mellem Danmark og Tyskland været nævnt som et foregangseksempel. Her har det taget mange års ufred og uvenskab samt to krige mellem landene at etablere den fredelige sameksistens, vi har i dag.

Det er et perspektiv, Grænseforeningen sammen med repræsentanter for det danske mindretal i Sydslesvig har sat til debat nogle gange. Senest på Historiske Dage i København i marts, hvor emnet blev debatteret af Lasse Rodewald, som er generalsekretær i det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, Sydslesvigsk Forening (SSF), og Julie Arnfred Bojesen, som i fem år var leder af det dansk-ukrainske ungdomshus i Kyiv. 

I et interview med Magasinet Grænsen i marts erkender Lasse Rodewald, at der er lang vej fra den situation, der er i Ukraine i dag, til at parterne i den konflikt kan være med hinanden. Forholdet mellem danskere og tyskere hjælpes godt på vej af et demokratisk system og et kultur- og foreningssystem, som fungerer på begge sider af grænsen.

”Vi har nogle modeller, der viser, at det kan lade sig gøre. Det er vigtigt at bygge, styrke og pleje forholdet mellem mindretal og flertal. Der skal være lige rettigheder mellem mindretal og flertal. Mindretallet skal kunne fastholde sit særkende og samtidig indgå i fællesskabet. Mindretallet skal være integreret, men ikke assimileret. Erfaringerne fra vores grænseland kan være del af en værktøjskasse, men de kan ikke være en en-til-en model.” siger han.

Om erfaringer fra det dansk-tyske grænseland understreger Julie Arnfred Bojesen, at hun har begrænsede erfaringer med den del af verden.

”Der er sikkert erfaringer, der kan bruges til noget. Men der er nogle parametre, man skal justere voldsomt på. Min synsvinkel er, at Ukraine er mindretallet i den russiske sfære,” sagde hun. 

Interviewet med Henrik Fransen fra dagen før Zelenskyjs besøg bliver bragt i næste udgave af magasinet Grænsen i december.