En danskhed, vi andre kunne lære noget af

Af Alexander Leicht Rygaard

Det danske mindretal i Sydslesvig afholdt i weekenden De danske Årsmøder, der markerer mindretallets tilhørsforhold til Danmark gennem optog, fællessang, skåltaler, grillhygge, opvisninger og meget mere.

Som noget nyt havde Grænseforeningen i år inviteret 20 personer med til Årsmøderne kvit og frit. Som en ekstra bonus fik de også et gratis medlemskab. Og det var en stor oplevelse, fortæller flere af deltagerne, som var blevet udvalgt gennem en lodtrækning. 

”Det har virkelig været givende at være afsted og opleve, hvordan nogen tilvælger Danmark så aktivt og bevidst. At være afsted i en weekend på den her måde har nærmest været som at rejse i tiden. Jeg ved ikke, om det er til en fortid eller fremtid, men det har nærmest været en utopisk danskhed, vi har oplevet”, siger 20-årige Conrad Sejr Kjersgaard-Brink, der sammen med sin veninde Rebekka Vang Kristensen havde taget turen fra København.

”Lige meget, hvor vi var, og hvilken størrelse det var, blev vi altid mødt med en form for nysgerrighed uden fordomme. En ubetinget gæstfrihed. Det var vildt imponerende, og det synes jeg godt, vi kan lære noget af i Danmark”, tilføjer han. 

20-årige Rebekka Vang Kristensen fortæller, at hun er imponeret over den danskhed, hun har mødt i Sydslesvig, som adskiller sig fra den, hun oplever i Danmark.

”Det har været ufattelig sjovt at kunne være med til sådan noget, vi ellers ikke selv havde haft adgang til. Og så har det været utrolig lærerigt. Det danske mindretal virker enormt åbent og inkluderende. Alle, vi har mødt, har været meget imødekommende og nysgerrige på os, selvom det egentlig var os, der kom for at være nysgerrige på dem. Det har været enormt bekræftende”, siger hun. 

Rødder med voldsom historie

De to venner kendte i forvejen lidt til grænselandet og det danske mindretal i Sydslesvig. Mens Conrad Sejr Kjersgaard-Brink har gået på det tyske mindretals efterskole i Tinglev og fortsat har venner derfra, har Rebekka Vang Kristensen familie nær grænsen.

”Min morfar voksede op i Flensborg som en del af det danske mindretal, men flyttede til Danmark, før han blev 10 år, da hans mor fandt en ny mand. I dag bor min morfar i Egernsund. Min oldemor, som jeg aldrig har mødt, var også en del af mindretallet, og jeg har fået fortalt, hvordan hun mistede én af sine søskende i et bombeangreb på Flensborg i 1943 under Anden Verdenskrig. Det står tydeligt frem”, fortæller Rebekka Vang Kristensen.

Bombeangrebet på Flensborg skete den 19. maj 1943, hvor De Allierede kaster bomber over den tyske grænseby. Ved en fejl ramte en bombe et beskyttelsesrum, hvor børn fra en dansk børnehave gemte sig. 15 børn blev dræbt, mens børnehaven, de var løbet væk fra, slap uskadt fra bombardementet. Læs mere om den tragiske historie i magasinet Grænsen her.

Gode gensyn

Med på turen var også 29-årige Henrik Vejsgaard Koch, der kommer fra Aarhus, men i dag bor i Varde. Han har tidligere været på udveksling i grænselandet.

”Det har været godt, og jeg har fået mange gode gensyn med grænselandet og Flensborg. Det er et dejligt sted. Det har også været godt at komme rundt omkring i landsdelen, både til Egernførde og Harreslev, og opleve de små lokalsamfund. Det er spændende, synes jeg, når nu jeg selv er flyttet til Vestjylland, der også er lidt en udkant”, siger han.

Henrik Vejsgaard Koch lærte det danske mindretal at kende gennem sin storesøster, der i gymnasiet var på en uges udveksling på A.P. Møller Skolen, som er det danske mindretals gymnasium i Slesvig. Det var så spændende, at Henrik Vejsgaard Koch gjorde det samme på et senere tidspunkt. 

”Som studerende i Aarhus har jeg også mødt flere fra Sydslesvig og er på den måde blevet bekræftet i, at der findes et stort dansk kultur- og foreningsliv hernede, som er interessant, og som ikke skal glemmes”, siger han. 

Godt at komme meget rundt

50-årige Henrik Holmlund Thomsen fra Vanløse var også med på turen. Han fremhæver det varierede program, der både indeholdt velkomst og bobler på henholdsvis Dansk Centralbibliotek og Dansk Generalkonsulat i Flensborg samt større og mindre møder i Harreslev, Egernførde og Slesvig. Det gav et interessant og mangeartet indtryk af mindretallet. 

”Det, jeg husker, er forskelligheden. At opleve det mere formelle på Konsulatet og det mere uformelle til forskellige årsmøder. De er hinandens styrker. Jeg er virkelig glad for at have været med på den her tur og føler mig meget privilegeret over det. Jeg har haft rigtig mange gode snakke med mange folk her. Mange er også interesserede i historie og nysgerrige på viden”, siger Henrik Holmlund Thomsen, der modtager Grænseforeningens nyhedsbrev og derigennem hørte om tilbuddet om at komme gratis til De danske Årsmøder.

”Normalt får jeg ellers ikke læst ret meget af det”, siger han med et grin.

En særlig ånd i Sydslesvig

63-årige Krista Ølgaard fra Vebbestrup nær Hobro har faktisk været medlem af Grænseforeningen før. Hun var med på turen for at genopdage sin interesse for Sydslesvig, der begyndte, da hun for 25 år siden arbejdede som børne- og ungdomskonsulent i en delt stilling mellem Dansk Kirke i Sydslesvig og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU).

”Der er bare en særlig ånd i Sydslesvig, især i forhold til det frivillige arbejde, der bliver gjort hernede. Det er min fornemmelse, at det i mindre grad handler om, hvorvidt du er med i noget kirkeligt, i håndboldklubben eller i noget helt tredje. For når du er med i det danske mindretal, er du en del af det hele, og så sætter man ikke noget skilt på, men er bare fælles om det”, siger hun. 

Krista Ølgaard nåede at arbejde i Sydslesvig i tre år, før kærligheden trak hende til Danmark og Himmerland. Det var i perioden efter jobbet syd for grænsen, at hun var medlem af Grænseforeningen. Men det ebbede ud, da familielivet tog fart. Derfor er hun glad for, at hun kunne komme med på turen til De danske Årsmøder. 

”Hele programmet har været godt og bredt og givet et meget fint indblik i, hvad det vil sige at tilhøre det danske mindretal samt de udfordringer, der er. Jeg kommer hjem med en lyst til at fortælle endnu mere. Jeg er lærer til daglig og har faktisk lige gennemgået perioden fra 1864 til 1920. Det er vigtigt, at vores unge mennesker i Danmark også bliver informeret om det”, siger Krista Ølgaard. 

Er du interesseret i at komme med Grænseforeningen til det dansk-tyske grænseland, er der planlagt en tur til september. Det endelige program udkommer senere i juni. Turen er dog ikke gratis.