Grænseforeningen iværksætter undersøgelse om mindretallet
Det var på De danske årsmøder i Sydslesvig i starten af juni, at Jørgen Kühl, der er rektor på A.P. Møller Skolen i Slesvig og professor med speciale i mindretal på Europa Universitetet i Flensborg, smed en bombe i den sydslesvigske debat om mindretallets sammensætning: 67 procent af hans skoles elever kommer fra familier, hvor ingen af forældrene selv har gået i dansk skole, mens kun tre procent har forældre, der begge har gået på dansk skole, sagde han dengang på baggrund af en undersøgelse, han selv har foretaget.
På baggrund af sin undersøgelse har Jørgen Kühl delt mindretallet op i to grupper: en national, der er dem med dansk baggrund og en post-national, der er dem med tysk baggrund, som har valgt det danske til. Siden da har debatten om, hvor dansk det danske mindretal er og bør være, kørt på højt blus i Sydslesvig, særligt efter at flere andre skoleledere har bakket Jørgen Kühls tal op.
Grænseforeningen havde allerede forud for den aktuelle debat besluttet at iværksætte undersøgelsen ”Den sydslesvigske fortælling” om bredden i det danske mindretal. I disse uger inviteres alle medlemmer af det danske mindretal til at deltage i interviews, der skal indgå i den kvalitative undersøgelse, der foretages af analysevirksomheden Moos-Bjerre.
Grænseforeningen har henvendt sig til de sydslesvigske organisationer for at få hjælp til at finde interviewpersoner og Sydslesvigsk Forening (SSF), Dansk Skoleforening for Sydslesvig og Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) har allerede sagt ja.
Hvis man er interesseret i at deltage i undersøgelsen, skal man i første omgang udfyldte et såkaldt rekrutteringsskema, der foreligger på både dansk og tysk, og som kan udfyldes på 2 minutter. Dernæst vil man blive inviteret til at lade sig interviewe i slutningen af august, men dette er fleksibelt.
Medlemmer af det danske mindretal, der kunne tænke sig at deltage i undersøgelsen, kan udfylde et online rekrutteringsskema her.
Kristeligt Dagblad skriver i øjeblikket om det danske mindretal i Sydslesvig i serien ”Identitet i grænselandet”. Dagens forsideartikel ”Danskheden er under pres i Sydslesvig” handler netop om, at flere tyske statsborgere vælger at sende deres børn på danske skoler. Hertil siger Jørgen Kühl bl.a. til avisen:
”For mig at se er udviklingen egentlig bare et udtryk for, at det danske har en stor tiltrækningskraft, og at de unge, der nu bliver socialiseret i de danske værdier og den danske mentalitet, er en fantastisk gave til Danmark. For de fleste af eleverne, 65 procent, fortsætter senere deres uddannelse i Danmark og bliver på den måde en del af landets ’soft power’, som jeg plejer at betegne det danske mindretal. Faktisk synes jeg, det er helt fantastisk, at vi på en dansk skole som denne oplever, at det er flertalskulturen, tyskerne, der assimilerer sig til mindretallets kultur. Det plejer jo at være omvendt”.
Jon Hardon Hansen, der er formand for Sydslesvigsk Forening (SSF), har en anden holdning. Han siger til Kristeligt Dagblad:
”Lige nu sker der et skred i det danske mindretals forståelse af sig selv som et nationalt mindretal. Mange af de såkaldt postnationale plukker jo kun nogle af mindretallets tilbud, men har ellers ingen fornemmelse for eller interesse i den nationale bevidsthed. Og hvis man udelukkende tilvælger skolen eller børnehaven, men ellers ikke engagerer sig i det danske mindretal – og måske ikke engang lærer sig sproget – så går det ud over det fællesskab, der ellers har kendetegnet os”.