Gå til listen over genforeningssten

Stenstrup

Stenstrup

I landsbyen Stenstrup i Lynge sogn blev der på opfordring fra gårdejer Frederik Andersen  på årsdagen for genforeningen, Valdemarsdag 15. juni 1921 rejst en (ikke særligt stor eller prangende) sten med påskriften ”1864- 1920”. Den står ud for Stenstrupvej 4 – tidligere Stenstrup Forskole. Sognets præst og lærer talte ved lejligheden.

Stenen står i åbent og cirkulært anlæg, 3,2 x 2,8 m midt i byen, bestående af syv sten og et jævngammelt træ i midten. Genforeningsstenen står som en del af cirklen, ud mod vejen. Stenen er 0,85 m høj, 1,4 m l og 0,8 m bred.