Hajstrup
Ved en mindre arrangement i efteråret 1923 blev stenen afsløret. Rentier Mathias Rudbeck, Hajstrup rejste i sommeren 1923 den første af Øsby sogns to genforeningsstene.
Den blev fundet på hans mark ved udgravning af et gravkammer, hvor den havde tjent som dør. Sognets anden genforeningssten findes i Øsby by. Teksten på stenen er også forfattet af Mathias Rudbeck.
Genforeningsstenen er fæstet med cement til et sokkelarrangement af flere større og små marksten. Sten og sokkel måler 1,64 x 1,13 x 0,21 meter. Stenen er opstillet i et 19 x 10 meter stort anlæg.