Gå til listen over genforeningssten

Kastrup

Påskelørdag, den 2. april 1921 blev genforeningsstenen i Kastrup by afsløret. Beslutningen om rejsning af mindet blev truffet på Christian den Tiendes fødselsdag, den 26. september 1920, hvor Kastrup by og omegns beboere var samlet til en festlighed. Stenen blev fundet på en mark vest for byen og skænket af markens ejer, Chr. L. Christensen.

Genforeningsmonument bestående af en stor lys grå granitsten med tydelige røde årer 1,74 x 1,07 x 0,38 m stor. Stenen står på muret sokkel af mindre marksten på en lille forhøjning i et 10 x 6 m stort anlæg.