Holm
Den 15. juni 1930 blev genforeningsstenen i Holm afsløret af forstander Overgaard, Nordborg Slots Efterskole. Teksten slutter med de sidste fire linjer i sidste vers fra "Vort land er kun en lille bid" af Holger Begtrup. Stenen stammer fra byens branddam. Den kom til syne om sommeren, når vandstanden var lav.
Genforeningsstenen står på en græsklædt forhøjning, foran kantet af hoved- til favnstore sten. Anlægget måler 4,0 x 2,5 og er 0,25 m høj. Stenen er 1,19 m høj, 0,77 m lang og 0,49 m bred, og står på en muret sokkel af sten.