Foldingbro
Genforeningsstenen blev afsløret den 12. maj 1937.
Genforeningsstenen står i et stort anlæg, der måler 19 x 18,5 m. med en højde på højen på ca. 3,1 m høj. I højens nederste sydvestre hjørne er der indstøbt et kunstværk i beton af kunstneren Karin Lorentzen.
I 1936 anlagde kroejer Martin Bendix, Kongeåkroen et svømmebad, der fik sit vand fra Kongeåen. Jorden fra udgravningen af badet blev brugt til at danne højen.
Foran trappen står en sten med tekst på en sokkel af 10 marksten. Selve genforeningsstenen er 1,2 m høj, 0,8 m lang og 0,6 m bred.
På stenen nedenfor trappen står der:
Gamle minder, nye tider
Foto: Jens Ambirk