Gå til listen over genforeningssten

Løjt Kirkeby (2)

Malermester og kunstmaler Jes de Laurent har udfærdiget den private genforeningssten i Løjt. Stenen rejste han i sin have, men efter hans død i 1940 har den fået sin nuværende placering.

Det fortælles at han havde alt klart, således at han kunne slutte med at indhugge datoen, netop den dag, da kongen underskrev genforeningsloven den 9. juli 1920.

Genforeningsstenen står på en rektangulær muret sokkel af tilhuggede granitsten, og er 0,96 m høj, 0,51 m lang og 0,29 m bred.