Ravsted
Den kombinerede genforeningssten og befrielsessten er rejst i 1945. Genforeningsteksten er fra den norske nationalsang af Bjørnstjerne Bjørnson, medens befrielsesteksten er hentet fra "Jeg elsker de grønne lunde" af Johs. Helms.
I 1920 undlod man at opstille en genforeningssten af hensyn til det store tyske mindretal i Ravsted : 353 stemte dansk, 236 stemte tysk. Holdningen til det store tyske mindretal i byen ændrede sig dog gennem 2. verdenskrig - og da krigen sluttede havde stemningen vendt sig: nu var det "mod hinanden".
Derfor kom der en fælles sten op i 1945, der både fejrede genforeningen og befrielsen. Stenen er 1,80 m høj, 1,20 lang og 0,1 m bred.
JydskeVestkysten har den 30. september 2018 en fin artikel om denne historie.