Gå til listen over genforeningssten

Christiansfeld

Den 10. juli 1935 om eftermiddagen (15-årsdagen for kong Chr.X's ridt over den tidligere grænse) blev genforeningsmonumentet i Christiansfeld afsløret af cigarhandler Th. Hansen. Efterfølgende var der stor fest på Gæstgivergården. Ved midnatstid samledes borgerne ved genforeningsmonumentet, der stod badet i projektørlys og da klokken slog tolv, var der et prægtigt fyrværkeri,  mens forsamlingen sang sangen "Kongernes Konge".

Monumentet forestiller "Mor Danmark" der tager imod sin røvede datter, Sønderjylland. På det nederste stykke er dannebrog indhugget. På bagsiden er indhugget et vers af Valdemar Rørdam, og billedhuggerens initialer er på en af de andre sider sammen årstallet for opstilling af monumentet. 

Kunstneren Niels Skovgaard har tegnet monumentet, der er udført af billedhugger Hans Syberg og skænket byen af Ny Carlsbergfondet.

Genforeningsstenen i Christiansfeld er et af de største monumenter, der blev rejst i Danmark efter 1. verdenskrig.

Monumentet er 3,10 x 1,65 x 0,80 m store og opført, tilhuggede granitstensblokke.

Christiansfeld bag
Christiansfeld fra siden