Gå til listen over genforeningssten

Risskov

Genforeningsmindet i Risskov blev afsløret den 15. juli 1920. Monumentet er udført af sten- og billedhugger Gerhard Mogensen, Århus, efter tegning af arkitekt Kührnell, som også har forfattet inskriptionen. Hovedstenen flankeres af to mindre sten.

Stenene står i et halvcirkelformet anlæg med hæk omkring (ca. 4 i dia.). I anlægget er dels græs og dels et bed kantet af brosten, hvori stenene står. Hovedstenen står desuden i en halvcirkel dannet af natursten. Den er flankeret af de to sidesten. En jernkæde forbinder de tre sten.

Hovedstenen er af lyserød granit på en sokkel af sten og cement. Den måler 0,96 m. i bredden og 0,37 m. i tykkelsen. Den er 1,56 m. høj – inklusive sokkel 1,7 m. høj. Den er udsmykket med en opgående sol.

Den nordlige sidesten er af lyserød granit på en sokkel af granit. Den måler 0,59 m. i bredden og 0,31 m. i tykkelsen. Den er 0,75 m. høj – inklusive sokkel 0,91 m. høj. Den er udsmykket med laurbærblade, kongekrone og initialer.

Den sydlige sidesten er af lyserød granit på en sokkel af granit. Den måler 0,58 m. i bredden og 0,31 m. i tykkelsen. Den er 0,75 m. høj – inklusive sokkel 0,92 m. høj. Den er udsmykket med laurbærblade, kongekrone og initialer.

Oprindelig blev monumentet rejst på et højtliggende vejkryds på Risskov Psykiatriske Hospitals grund i Vejlby sogn.