Ringkøbing by
Foto: Grænseforeningen
Er der overhovedet tale om en genforeningssten? Ingen tekst og intet genforeningsårstal. Der er imidlertid ingen tvivl om, at stenen er tænkt som en genforeningssten. De urealiserede planer om en tekst på stenen efterlader ingen tvivl om, at der her er tale om et genforeningsminde.
Skjern Dagblad skrev den 8. juli 1920 med henblik på genforeningsdagen, den 9. juli 1920: "Afsløring af Genforeningsmærket har paa Grund af den knappe Frist ikke kunnet indgaa som et Led i Dagens Fest, men kommer senere som en Festlighed for sig selv.
Festudvalget haaber nu, at alle Byens Borgere hver især vil bidrage sit til, at Dagen helt ud bliver den Festdag, den bør være - en Dag, hvor al gammel Strid lægges til Side, en Dag, hvor vi alle gennemstrømmes af den samme Følelse - Glæden over, at vort nationale Haab endelig gik i Opfyldelse".
Den 15. juni 2021 afslørede museet en plade på stenen. Museumsdirektøren bød velkommen og viceborgmesteren holdt en historisk præget tale inden afsløringen af pladen på stenen.
Pladens tekst er et ironisk vers fra 192o’erne af en i Ringkøbing kendt person Lange:
Ringkøbing Genforeningssten
Herunder hviler der en god idé af første sort:
Dens liv var meget kort,
for tidlig gik den bort.
Valdemar Lange