“I Socialdemokratiet er vi helt enige i, at Danmark bør styrke sit forhold til Tyskland på en række områder. Det gælder også inden for sprog, og her spiller uddannelsessystemet en stor rolle”, siger uddannelses- og forskningsordfører Bjørn Brandenborg (S).

Foto: Socialdemokratiet

Socialdemokratisk uddannelsesordfører: "Danmark bør styrke sit forhold til Tyskland"

Tysk i krise

Uddannelses- og forskningsordfører Bjørn Brandenborg (S) ærgrer sig over danskernes lunkne opbakning til tysk i folkeskolen. Regeringen er sat under pres af et flertal i Folketingets Europaudvalg, der ønsker en ny Tysklandsstrategi, herunder en ny strategi for styrkelse af tysk

Uddannelses- og forskningsordfører Bjørn Brandenborg (S): En ny undersøgelse, som YouGov har lavet for magasinet Grænsen, viser, at kun knapt halvdelen af danskerne (47 procent) synes, det er vigtigt, at børn i Danmark lærer tysk i folkeskolen. Hvordan vurderer du det?    

“Det er helt afgørende at kunne forstå den fælles historie, som vi har med vores naboer mod syd. Derfor er jeg meget optaget af udviklingen på sprogområdet og af, at vi har gode sproguddannelser i Danmark. Det fundament lægges i folkeskolen, og derfor synes jeg, at det er nogle ærgerlige tal, som undersøgelsen viser. For tysk er det mest talte sprog i Europa, vi har et tysk mindretal i Danmark, og Tyskland er en af vores vigtigste handelspartnere. I mine øjne er der altså ingen tvivl: Tyskkundskaber er vigtige.”  

 “Derfor har vi som regeringsparti også fokus på at uddanne folkeskolelærere med stærke sprogkompetencer, og at universiteterne udbyder uddannelser med sprog af høj kvalitet. Og jeg er af den klare opfattelse, at der bliver gjort en indsats for at styrke den danske ungdoms sprogkundskaber.”

På et åbent samråd den 29. april sagde undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og daværende uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S), at de afventede en midtvejsevaluering af den igangværende ‘Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet’. Strategien blev lanceret i 2017 af den daværende VLAK-regering, og der er afsat 100 millioner kroner frem til 2022 for at løfte studerende og elevers sprogkundskaber på tværs af hele uddannelsessystemet og imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter medarbejdere, der kan tale flere sprog end engelsk. Hvornår forventer du midtvejsevalueringen? 

  • Info: Ny strategi for styrkelse af det tyske sprog er vedtaget

    Et flertal i Folketingets Europaudvalg har pålagt regeringen at udarbejde en ny Tysklandsstrategi, herunder “at udarbejde en strategi for styrkelse af det tyske sprog i Danmark gennem hele uddannelsessystemet”. Det fremgår af beretning afgivet af Europaudvalget den 24. juni 2021, der forpligter regeringen til at handle. Forslaget blev fremsat af Venstre i november 2020, af bl.a. Ellen Trane Nørby (V), der som undervisningsminister frem til 2016 var med til at udvikle den aktuelle ‘Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet’ fra 2017. “Sprogstrategien har sat fokus på, hvor vi skal sætte ind for at styrke fødekæden for tyskfaget. Nu skal der handles, og det bliver der så heldigvis gjort med en ny strategi”, siger Ellen Trane Nørby.

“Det er planen, at der senere på året gøres status på den samlede strategi. Der vil være nogle initiativer, som har været påvirket af COVID-19-situationen, mens andre er forløbet planmæssigt. Med en status vil vi have et samlet overblik over, hvordan det står til med at nå i mål med strategien.”   

I juni pålagde et flertal i Folketingets Europaudvalg regeringen at udarbejde en ny Tysklandsstrategi, herunder en ny strategi for styrkelse af det tyske sprog i Danmark gennem hele uddannelsessystemet. Hvordan forholder regeringen sig til det?  

“I Socialdemokratiet er vi helt enige i, at Danmark bør styrke sit forhold til Tyskland på en række områder. Det gælder også inden for sprog, og her spiller uddannelsessystemet en stor rolle. Konkret skal der inden for den nuværende sprogstrategi følges op på Det Nationale Center for Fremmedsprogs analyse af barrierer for at vælge fremmedsprogsuddannelserne, når analysen er færdig. Samtidig skal vi undersøge muligheden for at styrke den sproglige og kulturelle opkvalificering af tysklærerne. Det kunne være via temadage og eventuelle læringsmoduler om tysk sprog, kultur og samfund. Og derudover skal det afsøges, om et samarbejde med Det Nationale Center for Fremmedsprog eller Goethe-Instituttet kan bidrage såvel indholdsmæssigt som finansieringsmæssigt til at udbrede indsatsen.” 

Uddannelses- og forskningsordfører Bjørn Brandenborg (S) har valgt at svare skriftligt på magasinet Grænsens spørgsmål