Gå til kildesamlingen

Brev fra Peter Jensen til hans mor fra september 1914

Kildeintroduktion:

Ægteparret Marine (død 1942)og Jens Peter Jensen (1854-1918) boede under 1. Verdenskrig i en landbrugsejendom i Hviding lidt syd for grænsen mellem Danmark og Slesvig. Sammen havde de ti børn: otte drenge og to piger. Fra et tidligere ægteskab havde Jens Peter to drenge. Alle ti drenge blev med årene udskrevet til tysk krigstjeneste; fire af dem faldt, tre blev invalider. Kun den yngste, der blev udskrevet i foråret 1918, nåede ikke i krigstjeneste.

Der har været en livlig korrespondance mellem moderen og sønnerne, mellem sønnerne internt og med andre familiemedlemmer. Flere hundrede breve og feltpostkort er fundet. Marine har gemt brevene fra de fire faldne sønner.

I det følgende brev fra Peter til hans mor beretter han lidt om livet som soldat. Det giver indtryk af de mange breve, der sendes, samt muligheden for at sende penge og pakker fra hjemmet til fronten. I dette brev ønsker Peter sig noget at ryge på. Tobak var et vigtigt nydelsesmiddel, da det kan dulme stress og få en til at glemme sulten. I et brev fra broderen Niels står følgende: "Rygning er nu desværre blevet en Nødvendighed for os Soldater  i Felten, da det hjælper mod Gas, Myg og - Sult."

Peter faldt i november 1914, 21 år gammel.

Au der Aisne den 18.9.14. 

K. M.  

Har idag modtaget Post omtrent fra eder alle derhjemme. Det sidste var fra den 6.9. har ogsaa modtaget fra den 21.8. saa du kan nok forstaa at det er lidt uregelmæssigt med vort Post, at i ikke hører oftere fra os kan jeg ikke forstaa da jeg skriver da allermindst 2 gange i hver Uge tidt hver anden Dag. Jeg har modtaget mit Uhr allerede i Altona det har jeg ogsaa skrevet et par gange her fra nu. De 10 M har jeg endnu ikke modtaget men der var idag vor Hauptmand Bursche (som besørger saadan noget) og spurgte efter mig men da var jeg ikke tilstede men Pengene er her i god Behold men i skal ikke prøve paa at sende mig flere da jeg slet ikke kan bruge dem her, spar dem hellere op til mig til jeg kommer til Altona da kan jeg bedre forvende dem naar jeg skal have mine Sager i orden igen. Da var det bedre om i vilde sende mig lidt Shag og lidt Sigarer det kan ogsaa lade sig gøre og det kan vi ikke faa her. Naar vi saadan ikke faar noget at spise i et par Dage da hjelper det fortreffeligt naar man har lidt at ryge men det er helt opsluppen her. Vi har ligget her under Jorden siden den 11 og kommer blot ud om Natten, vort Artellerie skyder hele Dagen og det meste af Natten og vi sidder saadan gemt at intet kan naa os hvorlenge det varer kan jeg ikke sige. Men beskidt er vi saa vi snart ikke er til at kende igen. Jeg er sammen med en Dansker fra Sundeved det er alle de Dansker der er de andre er alle let saarede. Saadan en Kugle gennem en Skulder det tager kun 14 Dage saa kan Manden gøre alt med igen saa det er ikke saa farligt og saa træffer alle Kuglerne jo heller ikke. Nu har jeg anstrengt mig forfærdelig denne gang synes jeg vi sidder jo helt under Jorden og mørk er det ogsaa her og Bord har vi heller ikke saa jeg har ikke kunnet gøre det bedre. Hvis i synes det saa send mig lidt at ryge det er det jeg haardest mangler men send mig det snart det tager jo 14 Dage før det naar os. Slutter med en kærlig hilsen til eder alle  

Peter  

 

Kildehenvisning:

Nyt fra Vestfronten. Marine Jensen og sønners breve fra 1. Verdenskrig. Udgivet af Niels Jørn Jensen. Odense Universitetsforlag 1998, s. 39.