Breve fra Marine Jensen til sønnen Jens om de døde sønner og hendes egen afmagt
Marine Jensen skrev mange breve til sine sønner, der på nær en alle var udsendt til fronten under 1. Verdenskrig.
For en generel introduktion til brevvekslingen se her.
Hun var hårdt ramt, da fire af sønnerne døde, men hun bevarer tiltroen til Gud. De tre breve er sendt fra gården i Hviding i maj og juni 1918 til Jens. Han blev i august 1914 indkaldt, men blev efter et par uger såret i højre arm og blev i Slesvig resten af krigen.
Af brevet fra 9. maj fremgår det, at Niels er faldet. I det følgende brev mærker man hendes frustration og fortvivlelse, og i det sidste skriver hun helt afdæmpet: ”jeg er ved at blive træt af det hele”.
Hvidding d 9 Maj 1918
Kære Jens
Her sender jeg dig Brevet vi modtog, som du vel helst maa sende hjem igjen, det er lidt strengt fot mig, men jeg maa jo ikke klage, de er gaaet hjem til Vorherre, vi skal ikke forstaa alt her i Verden, men kun tro at alt sker til vort beste, nu er de hos jer Fader og sommetider er jeg saa træt af at leve at jeg helst vilde hjem til din Fader og Drengene, men vi maa jo vente Vorherre har sin Tid bestemt
Kærlig Hilsen din
Mor
Hvidding Søndag Middag
Kære Jens. Det er nok sidste Brev du faar her hjemme fra før du rejser du kommer vel tilbage igjen. Værre er det med Martin1 han er undervejs til Frankrig stakkels Dreng vi har gjort alt hvad vi kunde for at holde ham i Graudenz og saa faa ham hjem at hjælpe os men forgæves blev det, sidst har vi telefoneret til Bojsen, men nu er der vel ikke nogen Hjælp mere han skal vel skydes ligesom de andre vi har jo ingen faaet hjem dernede fra, jeg synes ikke jeg kan blive ved med at miste Drenge, men jeg skal jo, du kan hvis du har Tid skrive eller telefonere til Bojsen før du rejser, men der er vel ingen Hjælp at faa fra Mennesker mere, fra Anners2 fik vi Brev i Gaar han kommer vistnok paa Orlov i næste Maaned, Theodor3 er i Neu-Stettin han mener han kommer hjem en lille Tur igjen saa kan jeg tale med ham om Bojsen kan hjælpe ham ved at komme til noget han bedre kan taale, det er meget tørt her hjemme Sommer Kornet bliver for kort og vi faar ogsaa for lidt Hø vi har ikke faaet Regn siden du var her, Kathrine og Drengene har været i Roerne siden du var her nu er de færdige den første Gang de mangler ogsaa Regn, skidt med det hele bare jeg havde haft Martin hjemme og saa Krigen var forbi
Hilsen fra din
Moder
Hvidding d 13 Juli 1918
Kære Jens
Degn Johansen er lige nu gaaet herfra, han sagde at din Ansøgning ligger hos ham, og er hjemme med den Bemærkning at en hver Ansøgning skal først til ham ellers gaar den en anden Gang lige i Papirkurven, han mente det kunde tage endnu 3 Uger før det kom i Orden med din Orlov, hvis da det kommer i Orden, nu har Bojsen jo flere Gange søgt for Martin ved du jo nok og det har jo været uden Resultat, og det er jo ikke saa mærkeligt naar der ikke kan tages Hensyn til vore Ansøgninger, aa hvor skammelig der er jo saa slet ingen Ting bleven gjort for Martin, for Degnen siger at der har aldrig været nogen Ansøgning hjemme for Martin, jeg skriver nu straks til Bojsen han vil vel nok hjælpe endnu engang med en Ansøgning som vel saa skal til Degnen først, maaske er det allerede forsilde, hvis Martin er kommen i Skyttegraven kommer han vel aldrig hjem det er kedelig at Bojsen ikke har faaet det lavet ret, jeg er ved at blive træt af det hele
kærlig hilsen fra din
Moder
Ordforklaringer:
(1) Martin er en af sønnerne.
(2) Anners er en af sønnerne.
(Theodor er også en af sønnerne.
Kildehenvisning:
Nyt fra Vestfronten. Marine Jensen og sønners breve fra 1. Verdenskrig. Udgivet af Niels Jørn Jensen. Odense Universitetsforlag 1998, s. 266-269.

På kirkegården ved Hviding Kirke står en mindesten over sognets faldne i 1. Verdenskrig. På denne sten står navnene på fire af Marines sønner, der faldt i løbet af krigen: Laurits, Truels, Niels og Peter. Foto fra 2022.
Foto: Hjart, CC BY-SA 4.0