Tønder Festival ruster op med hensyn til fokus på mindretalsmusik.

I 2024 modtog festivalen 750.000 kroner til et europæisk kontor for mindretalsmusik. I år har Kulturministeriet støttet med yderligere 500.000 kroner. Pengene kommer fra Udlodningsmidler, som tidligere hed Tips- og Lottomidler, hvor Kulturministeriet står for mere end 80 procent af de årlige tildelinger.

Med støtten til det europæiske kontor for mindretalsmusik i Tønder styrkes også arbejdet med at fremme minoriteters musikalske udtryk i Europa. Kontoret er en unik satsning på europæisk plan og blev etableret af Tønder Festival.

“Vores interesse er i EU-landene og de mindretal, der er rundt omkring. Der er for eksempel musik, som spilles af sintier og romaer, som er et anerkendt mindretal i Tyskland. I kontoret på festivalen prøver vi at høre, hvad der er af musik. Det gælder musikken fra de frisiske øer, musik i Irland og flamenco-musik i Spanien. Vi satser på, hvad der har kvalitet”, siger Poul-Henrik Jensen, som er næstformand for Tønder Festival Fonden og har opgaven med det europæiske kontor for mindretalsmusik.

Kontorets mission er at kortlægge, formidle og støtte musikalsk kulturarv fra nationale og etniske mindretal i Europa, og støtten fra Kulturministeriet giver nu mulighed for at fortsætte og udvide aktiviteterne både lokalt og internationalt. Det er Folk-Roots-arkivet med beliggenhed i Tønder, der i første omgang varetager opgaven.

Tønder Festival er kendt for rootsmusik i international topklasse, uforglemmelige musikalske øjeblikke, nærvær og en stemning, der samler mennesker på tværs af lande og generationer.

Roots betyder rødder, og det var i høj grad rødderne fra countrymusikken, der blev gravet frem på Tønder Festival i 2025. Den største stjerne på nattehimlen over marsken i den sammenhæng var den tredobbelte Grammyvinder Lyle Lowett, som gav en overlegen koncert med sit vildt rutinerede og velspilledende band, som lidt misvisende hedder ‘His Acoustic Group’. Det er elektrisk både i bogstavelig forstand og i overført betydning, for der var så meget nerve i musikken.

Fra samme scene gav to generationer af musikere med sønderjyske rødder også hvert sit brag af en koncert. Rikke Thomsen lagde pladsen ned med ‘æ knæjter’ og fik sagt mojn både da hun kom, og da hun gik.

Det begynder i Tønder 

Rikke Thomsens sønderjyske univers er velkendt med sange som ‘Sønderborg City’ og ‘Mojn når vi komme’. Ikke helt så mange ved, at Michael Falch er student fra Tønder Gymnasium i 1976. Nu kom han hjem med en lille synnejysk rap, som han har ‘oversat’ til rigsdansk på Facebook:

“Jeg kom med huller i bukserne,

Og jeg havde ikke nogen penge,

Men jeg havde de her store ører

Det er i Tønder, det begynder,

Det begynder her i Tønder,

Og vi fik dæleme noget at høre”.

Mens de sproglige rødder var særdeles sønderjyske, gælder det for begge kunstnere, at de musikalske rødder er amerikanske, og begge musikeres store inspirationskilde er Bruce Springsteen.

Michael Falch har sunget duet med den amerikanske superstjerne, som han fik lokket med på scenen til en Malurt-koncert i Forum i 1981, og Rikke Thomsens golden retriever hedder Springsteen.

Én koncert på Tønder Festival 2025 tog virkelig fat i de nordiske rødder og leverede en smuk, indlevende og dynamisk oplevelse, der rakte tilbage til nordiske visetraditioner, tog Højskolesangbogen med og førte det hele til dørs ved også at spille nye kompositioner.

Nordiske rødder

Hvis man har rødder på den jyske eller den skandinaviske halvø eller øerne deromkring, så fandt man sine rødder til folkBALTICA Ensemblets koncert om lørdagen.

Ensemblet samlede alle generationer. Deres skolekoncert blev lidt overskygget af, at Vestegnen var rykket til Tønder med Tessa, som jo har sine rødder i rap. Men folkBALTICA Ensemblet, som består af unge musikere fra Region Syddanmark og Slesvig-Holsten, gav også de mange skoleelever en stor oplevelse torsdag morgen.

Det var så rent, klart og følsomt, at det fik de små hår på armene til at rejse sig, da Sigrid Hoque fra Rødding lagde ud med at synge ‘Sensommervise’. Nerven og præcisionen holdt hele vejen igennem koncerten, som bød på afstikkere til Nordtyskland mod syd og Norge højt mod nord.

folkBALTICA Ensemblets musik var indiskutabelt nordisk, og der blev sunget på både dansk og tysk, som jo begge er mindretalssprog i grænselandet. Det er sønderjysk sådan set ikke, det er en dialekt, og det kan diskuteres, om grønlandsk er det. Rasmus Lyberth mener det ikke, selv om han deltog i ‘Minority Language Songwriters’ Circle’ sammen med Rikke Thomsen, der som altid sang sin sønderjyske dialekt.

De tre andre deltagere, skotske Ainsley Hamill og walisiske Lleuwen Staffan, som sang gælisk og walisisk, samt Nolwen Korbell fra Bretagne, som sang på bretonsk, præsenterede til gengæld mindretalssprog. Og der står noget på spil for dem, for de har ikke, som de tyske sønderjyder og de danske sydslesvigere et moderland, der bakker dem op.

“Jeg bryder mig ikke om at høre, jeg kommer fra det vestlige Frankrig. Jeg kommer fra Bretagne”, sagde Nolwen Korbell.

“Min sang hedder ‘hvor skal vi hen?’ Ingen steder lige for tiden, er jeg bange for. Hvor skal folk hen? Krydser de havet eller grænsen for at tabe eller vinde? Eller for at ende på bunden af havet? Hvad er folket? Jeg vil håbe, eller rettere jeg tror, at mennesker er de samme overalt. Når vi er født, synger vi de samme sange. Et skrig eller noget. I Tønder, i Hamborg, i Gaza, i Bretagne, i Glasgow. Men det vil også vise sig, at Orwell havde ret. Nogle er mere lige end andre,” tilføjede hun med henvisning til den engelske forfatter George Orwells roman ‘Animal Farm’. 

Tønder Festivals arbejde med mindretalsmusik er stadig nyt, men der kommer til at være flere arrangementer i fremtiden. 

Musik og sprog

Fokus er altså på musik, der har rødder i både nationale og etniske mindretal. 

“Vi skal have set nærmere på, hvad det er for mindretal og sprogområder, der er i de forskellige lande, hvordan det udtrykkes musikalsk. Projektet med mindretalsmusik er begyndt i efteråret, så det er i sin vorden. Den særegne måde, nogle kunstnere fra mindretal synger på, er anderledes end mainstream. Vi har fået midler til arbejdet i to år, så vi kan køre videre. Vi skal gerne komme længere ud,” siger Poul-Henrik Jensen.

Han tilføjer, at det tyske mindretal i Danmark, BDN (Bund Deutscher Nordschleswiger), som jo også er det lokale mindretal i Tønder, har anbefalet ansøgningen sammen med den europæiske organisation for nationale mindretal, FUEN (Federal Union of European Nationalities).

“Dem vil vi gerne inddrage. Det handler ikke kun om musikken, men også om sproget. Vi vil gerne holde liv i det. Mange musikere fra mindretal kommer ikke frem i medierne. Vi vil gerne præsentere både mindretalsmusik og sprog. Vi har fået penge, som betyder, at vi kan køre videre. I efteråret har vi arrangementer med noget britisk mindretalsmusik, og senere noget nordisk kormusik og flamenco i Spanien”, siger Poul-Henrik Jensen.

Grænsen mellem, hvad der er mindretalssprog og mindretalsmusik, kan være hårfin, hvis man binder det op på, om det er et mindretal, der er anerkendt i opholdslandet eller ikke. Sintier og romaer har for eksempel en musikkultur, der er kendt i store dele af Europa, og i Tyskland vil udøverne repræsentere et anerkendt mindretal, i Danmark vil de ikke.

Den grønlandske sanger, Rasmus Lyberth, mener, at ordene bare er en lille del af sproget. På scenen er Rasmus Lyberth også så nærværende, gennemborende og intens, at det giver mening, når han siger, at mimik og følelser er at sidestille med de talte eller sungne ord.

Frisisk folkemusik

Lidt samme intensitet kan man spore hos Keike Faltings fra Før. Det har ikke noget med Tønder Festival 2025 at gøre. Hun var ikke på programmet. Men hun synger på frisisk, og i dette tilfælde er der ingen diskussion. Det er et mindretalssprog, og friserne er, som danskerne, et anerkendt mindretal i Slesvig-Holsten i Tyskland.

Selv om kun cirka 10.000 taler frisisk i Tyskland, hvor der bor 80 millioner mennesker, fik hun med bandet Kalüün en fornem musikpris, Preis der deutschen Schallplattenkritik, for albummet ‘Spöören’. 

I Kalüün sang hun tekster skrevet på Fering, Før-dialekten på det nordfrisiske sprog. I bandet var også brødrene Dennis og Dirk Werner, og hendes bror Jan Faltings.

“Vi gik i arkiver på Før. Vores bedstemor kunne huske nogle ældgamle sange fra middelalderen, som den ældre generation stadig sang til festerne. Vi fandt noder til gamle sange. Men desværre ikke lydoptagelser. Så blev vi inspireret af det irske og af folkemusikken fra Fanø. Vores far har altid været glad for at skrive digte på frisisk. Så fik vi et frisisk repertoire”, har Keike Faltings tidligere fortalt til magasinet Grænsen.

Udover sange sunget på Fering spiller bandet traditionel og moderne folkemusik. Volkert Faltings, fader til Keike og Jan Faltings, skrev tekster og har studeret den frisisk-jyske spillemandsmusik. Han har også samarbejdet med Tønder Kulturskole og musikere som Peter Uhrbrand fra Fanø.

Dr. Volkert Faltings er honorarprofessor i frisistik på Europa Universitetet i Flensborg. 

“Vi har haft frisisk musik på Før, og vi har været tæt forbundne med øer som Rømø, Fanø og Manø. Der har været en meget ens kultur. Der har været sange. Men man har glemt dem. Det har vi måttet genopfinde”, siger han.

“Der har været en tendens til, at folkemusik kun kunne synges på engelsk, som Bruce Springsteen, eller man kunne synge nogle tyske viser. Først senere har vi genopfundet frisisk musik på vores eget folks sprog.”

På spørgsmålet om, hvorfor frisisk musik ‘forsvandt’, svarer Volkert Faltings: 

“Hvorfor forsvandt det? Preusserne sørgede for, at man i skolerne kunne få et musikinstrument fra staten til at øve marchmusik og sange. Så det var en anden tradition, der blev udbredt efter 1864. Vores sprog blev betragtet som et bondesprog. Men at være tysk statsborger betyder ikke, at man taler tysk. Vi er tyske statsborgere. Men den måde, vi lever på, er ikke nogen særlig tysk måde. Jeg er også nordfrisisk, men jeg taler en særlig dialekt, der er forskellig fra den på fastlandet.”

Han mener, at folk fra Før og Fanø har meget mere til fælles med hinanden end med tyskere og danskere. 

“Traditionel musik fra de nordfrisiske øer og Fanø, Rømø og Manø har meget til fælles, selv om de ikke taler frisisk der. Befolkningerne på øerne har mødt hinanden som sømænd. De har været hjemme og været lidt sammen med konen, og så er de taget afsted på skibene igen. Når man sidder sammen, laver man musik. Nogle af de traditionelle melodier kommer fra Før. Meget af musikken kommer fra Fanø.” 

Han tilføjer, at grænsen, der blev trukket i 1920, intet har at gøre med musik. 

“Der har musikalsk ikke været nogen kontakt med kontinentet. Vi har haft kontakt via havet. Hvis man har et fælles grundlag, har man også et fælles bånd. Selvfølgelig har den nye frisiske folkebevægelse en identitet, der kan være unik i en større sammenhæng. Vi har mødt Peter Uhrbrandt fra Fanø og hans folkemusik og vi har spillet sammen med dem, og vi har fundet ud af: I er ligesom os. I Sønderho på Fanø spiller de en sang, ‘der Föhring’. Hvad betyder det? Det betyder, at det kommer fra os,” siger Volkert Faltings.

I Folkemusikken er der altså historiske og musikalske traditioner, som er forbundet med mindretallene, også i det dansk-tyske grænseland. Men der bliver også lavet ny musik med udgangspunkt i mindretallenes hverdag.

Dansk og tysk mindretalsmusik

Da frisere, danskere og tyskere fra mindretallene sammen holdt Europamesterskaber i fodbold for mindretal, Europeada, blev der lavet en sangkonkurrence for at finde en landskampssang for de danske hold. Lisa Stammer og Nike Engels vandt med ‘Vor sang’.

“Europeada var en kæmpe oplevelse! Hele arrangementet havde en utrolig fællesskabsfølelse over sig, og at kunne bidrage til dette fællesskab med en sang var en ære. Det var helt vildt at høre børn, unge og voksne fra mindretallet synge med på den”, fortæller Lisa Stammer.

Hun tilføjer, at det betyder noget at kunne lave musik i danske rammer i Sydslesvig.

“Det betyder helt vildt meget! Jeg har lært musikken at kende i mit hjem, men dernæst i skolen og indenfor mindretallets rammer, og det er en helt særlig del af min passion for musik. Det betyder altid lidt ekstra meget at spille for mennesker fra mindretallet.”

I modsætning til friserne har det danske mindretal et moderland, hvor der laves masser af musik på dansk.

“Det betyder, at der åbnes op for et nyt område, hvor man kan føle sig hjemme. Det er fedt at have mulighed for at få inspiration på begge sider af grænsen og på den måde lære, i mit tilfælde Danmark, bedre at kende på verdens bedste måde! En stor del af min Spotify-spilleliste består jo af danske sange, og det er ofte dem, jeg bedst kan lide, fordi dansk musik er helt fantastisk! Det knytter bånd i mindretallet, men også hen over grænsen”, siger Lisa Stammer.

Hun tilføjer, at det er med til at udvikle hendes danske, sydslesvigske identitet, når hun laver musik på dansk. 

“Det skaber et bånd til Danmark og det danske sprog og knytter mig tættere på det danske. Til de danske årsmøder i Sydslesvig kan jeg tydeligt mærke, hvor meget det betyder, at jeg får lov at synge mine danske sange. Og jeg elsker det, fordi jeg ved, at mine ord bliver forstået, siger Lisa Stammer.

Leif Curdes er med i bandet sihav, der blev dannet for to år siden i forbindelse med kulturprojektet ‘Bau Dir Deine Band’, som Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN), der er det tyske mindretals paraplyorganisation, igangsatte med støttemidler fra Tysklands Udenrigsministerium. I 2024 repræsenterede bandet det tyske mindretal i Liet International, der er Melodi Grand Prix for Europas mindretal, som blev afholdt på Korsika. 

 “Det betyder selvfølgelig meget for os i sihav at kunne lave tysk musik i Sønderjylland. Det viser både, at folk generelt er interesserede i tysk kultur, men også at det tyske mindretal er meget godt integreret hernede”, siger Leif Curdes.

Han tilføjer, at det altid er nemmest at udtrykke ens følelser, når man kommunikerer på sit modersmål. 

“Derfor er det også helt naturligt for os, der alle har tysk som modersmål, at skrive vores tekster på tysk. At kunne det, og at kunne fremvise disse sange i et land, hvor der tales et andet sprog normalt, er et privilegie. Udover det er vi heldige, at mange hernede alligevel forstår tysk, og dermed forstår indholdet i vores sange”.

Han siger om projektet ‘Bau dir deine Band’:

“Vi bliver altså understøttet fra Tyskland af. Formålet ved projektet er at fremme det tyske sprog i den danske kulturverden. Muligheden for at hente inspiration i Tyskland giver os ikke kun sproget, men også masser af eksempler på god, tysk musik, hvilket også kan være nyttigt, hvis vi vil spille et cover”.

Resten af Europa

Så havnede vi hos det lokale mindretal i Tønder, hvor Tønder Festival længe har ønsket en mulighed for at understøtte mindretalsmusik over grænserne. Ikke mindst med blik på Europa, hvor der overalt spilles musik, som stammer fra mindretalskulturerne. 

 “Der er mere end nogensinde brug for at undgå grænsekonflikter og hæve mindretallenes kulturelle stemme. Musik og kultur kan i den sammenhæng gøre en forskel,” siger Henrik Juul, formand for Tønder Festival Fond.

Andre eksempler på folkelig musik fra europæiske mindretal er den kendte musik fra roma-kulturen, klezmer-musik fra Central- og Østeuropa, folkemusik fra Balkan og de mere orientalsk betonede genrer, musik med rødder i Andalusien og Baskerlandet samt den ukrainske folkemusik.