Foredrag ”Lige på Grænsen”
Kulturredaktør ved Flensborg Avis, journalist og forfatter Hans Christian Davidsen kommer igen til Hørsholm. Denne gang fortæller Davidsen om sin nye spændende bog med titlen ”Lige på Grænsen - her er fortiden aldrig helt forbi”.
’Jeg vil gerne vise danskerne længere oppe nordpå, at grænsen i sig selv er en seværdighed’, skriver Davidsen.
Kulturredaktør Hans Christian Davidsen har skrevet en ny bog med fortællinger historier m.v. om dagligdagen i nutiden, og om de dramatiske situationer, der er en del af grænselandets historie. F.eks. at Genforeningen i 1920 også var en deling af Slesvig, og at der derfor har været forskellige opfattelser af ’genforeningen’. Ligeledes skal vi høre om Gendarmernes arbejde gennem tiderne, og om forskelsbehandlingen af dem i kz-lejren Neuengamme i forhold til andre danske politibetjente.
Hans Christian Davidsen har på sin mountainbike cyklet mange kilometer langs Grænsen, hvor han har indsamlet de mange fortællinger, som han vil berige os med. Fra corona-krisen og vildsvinehegnet til kærlighed på tværs af grænsen!