Folkemøde i Grænselandet støttes af SSW og SSF
Det danske mindretals politiske parti og dets kulturelle hovedorganisation støtter i en udtalelse ideen om et folkemøde i grænselandet – med det forbehold at det skal være offentlige kræfter, der løfter opgaven, og målgruppen ligger udenfor grænseregionen
Her ses de to mindretalsrepræsentanter sammen på Christiansborg.
Foto: Gitte Hougaard-Werner/Sydslesvigsk Forening
Tanken om et slags folkemøde i grænselandet får nu officielt opbakning fra mindretallene på begge sider af grænsen. Bund Deutscher Nordschleswiger, som er det tyske mindretal i Sønderjyllands organisation, benyttede en nytårskomsammen til offentligt at bakke op om tanken.
Nu har det danske mindretal i Sydslesvigs politiske parti Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) og det danske mindretals kulturelle hovedorganisation Sydslesvigsk Forening (SSF) offentliggjort en fælles erklæring, hvor de bakker op om gode formidlingstiltag omkring mindretallene og grænselandet.
”Derfor er et Folkemøde i Grænselandet som udgangspunkt en god idé. Vi har en stærk fortælling – som mindretal og grænseregion – som er et positivt bidrag til mange af de udfordringer, vores verden står overfor. Det er ikke uden grund, at grænselandets mindretalsmodel både i Danmark og i Tyskland står på de nationale UNESCO-lister for best practice,” skriver de to organisationer fra det danske mindretal i udtalelsen.
Det var Grænseforeningens formand, Mirco Reimer-Elster, der nævnte muligheden at sådant møde under et interview i anledning af, at Grænseforeningen drastisk vil tone sin tilstedeværelse ved folkemødet på Bornholm ned, fordi det er blevet for dyrt, og fordi det antal mennesker, man får i tale på folkemødet, ikke står mål med de stigende udgifter ved at have eget telt i Allinge under folkemødet.
Siden var Hertugernes Augustenborg ramme om UNESCO’s 80 års fejring med et arrangement i samarbejde med Sønderborg kommune og med deltagelse fra Grænseforeningen og både det danske mindretal i Sydslesvig og det tyske mindretal i Sønderjylland.
SSF og SSW fortæller, at med et sådant møde kan man vise, at samarbejdet hen over grænsen godt kan fungere.
”Det er selvfølgelig ikke altid helt uden problemer, men mange af os – på begge sider af grænsen – finder dagligt sammen for at løse udfordringer i fællesskab.
Det betyder, at vi her i grænselandet har meget at vise – både i flertallene og i mindretallene. Således vil mindretalsorganisationerne gerne bidrage, skulle et Folkemøde i Grænselandet blive en realitet”, hedder det i udtalelsen.
”Men for at et Folkemøde i Grænselandet kan lykkes, er der i vores øjne behov for klare definitioner af målgrupper og indhold. Et Folkemøde skal omfatte hele folket – ikke kun dem, der bor i grænselandet”, skriver SSF og SSF.
De to organisationer bruger et eksempel på, at det er vigtigt at tiltrække deltagere, der ikke selv kommer fra grænselandet.
”Vi bliver i den forbindelse nødt til at se på de mange tilløb, der har været for at lave et Folkemøde i Grænselandet. Senest i 2019 på Tydal, hvor flere aktører gik sammen om at lave et mini-folkemøde. Det blev til et meget fint arrangement, men man må ærligt sige, at det ikke nødvendigvis tiltrak mange deltagere og besøgende fra f.eks. Midtjylland, Øerne eller Holsten/Hamborg m.m. Netop dét må være vores ambition,” står der i udtalelsen.
”Således skal vi alle være os bevidste om, at et grænselandsfolkemøde kun bliver en succes, hvis det står knivskarpt i forhold til programmet og ønsket om at tiltale hele befolkningen. ”
Det bliver understreget, at mindretallene utvivlsomt er vigtige elementer i grænselandets fortælling.
”Det danske mindretal bidrager gerne i planlægningen og gennemførelsen med vores brede ekspertise. Det ville ikke mindst derfor give god mening at nedsætte en kommission eller et udvalg, hvor alle aktører er repræsenteret. Men mindretallene kan ikke være tovholdere – den rolle må offentlige aktører på begge sider af grænsen påtage sig”, skriver SSF og SSW.
Det er også fra Grænseforeningens side blevet understreget, at et sådant møde er en opgave, foreningen kan deltage i, men ikke kan være tovholder på.
Samtidig slår de to mindretalsorganisationer fast, at et folkemøde ikke må kunne nedskrive værdien af mindretallets årsmøder, som udgør vigtige møder for det danske mindretal med deltagelse fra det danske samdund.
”Afslutningsvis er det vigtigt for os at melde klart ud, at et grænselandsfolkemøde ikke må stå i konkurrence med Årsmøderne, hvor f.eks. politikere eller offentlige bidragsydere skal vælge mellem det ene eller det andet. Det ville begge arrangementer tabe på,” slutter den fælles udtalelse.
På billedet ses Hinrich Jürgensen, formand for det tyske mindretal i Sønderjylland, og Gitte Hougaard-Werner, formand for det danske mindretal i Sydslesvig. De var sammen til nytårskur hos kongen. Nu bakker begge organisationer op om et nyt folkemøde i grænselandet.