Årsmøderne afholdes hvert år i slutningen af maj eller starten af juni og samler cirka 20.000 deltagere fra det danske mindretal. I 2026 foregår møderne 29. - 31. maj i en lang række større og mindre byer i delstaten og er en blanding mellem festival, folkemøde og byfest. Møderne understreger forbindelsen mellem det danske mindretal i Tyskland og Danmark. 

Blandt deltagerne er mindretallets medlemmer i alle aldre. Familier, politikere, foreningsledere, lærere, pædagoger, pensionister og interesserede fra Danmark. Årsmøderne handler om det danske, men også om at synliggøre det danske mindretal for den tyske befolkning. Under årsmøderne er der eksempelvis optog med Dannebrog i gaderne i de tyske byer, samt flyers og plakater på dansk. 

Årsmøderne er åbne for alle. Det er gratis at deltage og du kan læse mere om, hvor aktiviteterne finder sted her: https://syfo.de/om-ssf/aarsmoederne

Den 39-årige grænseregionsforsker og senioranalytiker Rejhan Bosnjak har fulgt årsmøderne i sit arbejde og via sin personlige interesse for mindretallet i en årrække. Han har forsket i mindretal og blandt andet undersøgt mødernes nationale symboler. Rejhan Bosnjak arbejder i forskningsafdelingen på Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, som er en af mindretallets store kulturinstitutioner. 

“Årsmøderne er et samlingspunkt for det danske mindretal i Sydslesvig. Hovedarrangøren er Sydslesvigsk Forening (det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, red.)”, fortæller han. “Det er til møderne mindretallets medlemmer, gamle som unge, både indirekte og direkte bekræfter deres danskhed. De bekræfter danskheden både indadtil i gruppen af mindretallets medlemmer, men også udadtil. Her viser de det tyske flertalssamfund, at ‘vi er det danske mindretal. Vi er her, og vi trives.’ 

“Jeg synes, det er helt fantastisk, at mindretallets foreninger arrangerer så mange forskellige møder rundt omkring i hele Sydslesvig år efter år, og at der er så mange mennesker, der bakker op”, forklarer Rejhan Bosnjak. 

Fra politisk indhold til socialt fællesskab 

De danske Årsmøder er blevet afholdt mere end 100 gange. Første gang tilbage i 1921. Møderne er i dag, som dengang, bygget op om tre festlige dage med optog og møder med politiske taler og hilsner. Sang, musik, leg og underholdning. De tre dage er fyldt med danske nationale symboler, der fejrer og synliggør det danske mindretals forhold og forbindelse til Danmark. 

Det drejer sig om ritualer, kultur, måder at være på, det danske sprog, Dannebrog og den årlige årsmødeplakat med tilhørende motto. 

Årets plakatdesigner om årsmøderne

I år har 47-årige Christian Prasno designet plakaten til De danske Årsmøder. Christian Prasno arbejder i en af mindretallets organisationer; Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger (SdU), bor i Flensborg og er vokset op i Egernførde. 

Han betegner sig selv som et “mindretalsmenneske” og husker årsmøderne og deres plakater gennem hele sin opvækst i dansk børnehave, skole og omkring mindretallets foreningsliv. 

Christians plakat er domineret af mottoet for 2026; “Friheden til at være nogen” og har et Dannebrogsk udtryk. 

Mindretalsmenneskets mange personligheder 

Christian Prasno fortæller: 

“Mottoet er den største del af designet på årets plakat, og da jeg godt kan lide typografi, så legede jeg lidt med det. Min grundidé er, hvad man kunne kalde en ‘perspektivisk forvrængning’, der illustrerer de forskellige facetter af en mindretalsperson, eller de forskellige personligheder eller identiteter, som mange af os i mindretallet jo har”. 

Christian Prasno taler dansk og hans forældre valgte, at han skulle gå i mindretallets børnehave og skoler, fordi hans mor i mange år har arbejdet som børnehavepædagog i en af de danske børnehaver og kan lide kulturen. I hjemmet er Christian Prasno vokset op med tysk, da hans far kommer fra Hessen og derfor ikke behersker det danske sprog. 

Christian Prasno arbejder til dagligt med grafisk design og layout i Flensborg og syntes, det er sjovt, at han har fået lov at give sit bidrag til årsmødeplakattraditionen. 

Magasinet Grænsen spurgte til hans personlige favorit blandt de mange årsmødeplakater, og Christian Prasno pegede på plakaterne fra henholdsvis 2019, 2022 og 2025.

Forbindelsen til Danmark er roden til danskheden

Ifølge forsker Rejhan Bosnjak er det et historisk eksistensvilkår, at det danske nationale mindretal i Sydslesvig har Danmark som sit moderland, og ifølge Rejhan Bosnjak er forbindelsen til Danmark altafgørende. 

“Det har den været siden grænsedragningen i 1920 af rent overlevelsesmæssige grunde, fordi Danmark støttede mindretallet økonomisk, politisk, kulturelt og socialt,” forklarer han. Men han understreger også, hvor vigtig forbindelsen stadig er. 

“Det er jo egentlig den historisk stærke forbindelse, der gør fællesskabet relevant. Det er den forbindelse, som forbundetheden til danskheden har rod i”, siger han. 

“Det kan godt være, at danskheden syd for den dansk-tyske grænse er anderledes, end den nord for grænsen, men de historiske bånd på tværs af grænsen er afgørende. Og det tror jeg, at mindretallet er meget klar over”, fortsætter han. 

Mindretallets foreninger har, ifølge Rejhan Bosnjak, gjort en stor indsats for både at bevare, styrke og oplyse om de historiske bånd til Danmark. Det samme mener han, man kan man sige om Grænseforeningen på den danske side. 

“Folkeoplysning er en del af arbejdet i mindretallets foreninger, der bl.a arrangerer besøg på skoler rundt omkring i Danmark, hvor bl.a gymnasie- og skoleelever fortæller om mindretallet og dets historie og hverdag”, fortæller han. “Mindretallet er også til stede på Christiansborg, så den politiske bevidsthed er levende, også i dag, men man kan måske spørge sig selv, hvor meget den almindelige dansker ved om det danske mindretal?”, spørger forskeren. 

Det bedste og det værste

Årsmøderne har ikke ændret sig meget i form, indhold og funktion i 100 år – men der sker alligevel noget. Magasinet Grænsen spurgte Rejhan Bosnjak om perspektiver på årsmødernes historiske udvikling. 

“Jeg synes, at mindretallenes organisationer har været rigtig gode til at facilitere og vedligeholde traditionen omkring De danske Årsmøder. Man er lykkedes med at gøre det tydeligt over for de enkelte medlemmer af mindretallet, at når man arrangerer den her festlige weekend sammen, så er det med fokus på at dyrke mindretalsidentiteten og bekræfte den”, fortæller Rejhan Bosnjak. 

“Det er der både fokus på at kommunikere udadtil og indadtil. Alt det kan De danske Årsmøder faktisk rumme”.

Rejhan Bosnjak beskriver også, hvordan der desværre ikke lyttes så meget til årsmødetalerne længere, hvilket ærgrer ham, fordi de som regel indeholder både gode budskaber og spændende tanker. 

“Det handler selvfølgelig om respekt overfor de folk, som stiller sig op på talerstolen, men man kan godt have en fornemmelse af, at der ikke bliver lyttet, og at taleren lige så godt kunne lade være med at holde den tale. Det synes jeg er ærgerligt”, fortsætter han.   

Denne tendens afspejler et aspekt, som Rejhan Bosnjak kender fra sin forskning, nemlig at der er rigtig mange af de nye medlemmer af mindretallet, som kommer til årsmøderne, men som ikke forstår dansk og derfor ikke kan forstå, hvad talerne på talerstolen siger. 

“Spørgsmålet er så, om man til Årsmøderne skal gå på kompromis med sproget, f.eks. arrangere nogle taler på tysk, eller om man skal holde fast i traditionen om, at der udelukkende tales dansk til De danske Årsmøder”, forklarer han og tilføjer, at der i udsagnet om udelukkende at tale dansk, ligger en stærk opfordring til de nye medlemmer af mindretallet; de skal lære dansk. 

“Heldigvis er spørgsmålet om danske vs. tyske taler ikke en beslutning, jeg som forsker skal træffe”, fortsætter Rejhan Bosnjak. 

“Det er en beslutning, som mindretallets foreninger skal træffe i fællesskab, men det er en tendens, jeg observerer. Der er mange nye medlemmer af mindretallet, som ikke taler dansk, og jeg ved også, at det i den generelle debat omkring fornyelse i forhold til Årsmøderne har været fremført, at man måske også holde årsmødetaler på tysk, hvis alle skal kunne være med”. 

Historisk udvikling fra nationalitet til socialt fællesskab

Grænseregionsforskeren ser også en anden tendens. 

“Hvor De danske Årsmøder 50-70 år tilbage i tiden virkelig var et samlende nationalt anliggende, og formålet med Årsmøderne var det identitetsbekræftende fællesskab med Danmark, a la “Vi er danske, og vi er i hvert fald ikke tyske, og vi står som noget helt andet end det tyske”, så er der nu andre dagsordner, der presser sig på”. 

“Det er ikke længere udelukkende det nationale, som der er fokus på. Der er også rigtig meget fokus på de sociale elementer, f.eks. de mange børneaktiviteter under årsmøderne”, fortsætter han. “Børnefamilierne, som er tilknyttet mindretallet via bl.a. de danske børnehaver, skoler og andre uddannelsesinstitutioner, sikrer, at fællesskabet omkring Årsmøderne har volumen”, forklarer han.

“Det er et greb som mindretals foreningerne har brugt og bruger. Og det er desværre, som om de to elementer clasher engang imellem. Fokus på bekræftelsen af danskheden, det nationale – overfor fokus på det sociale med børneaktiviteter”.

Nye fortolkninger af danskheden 

“Jeg synes, at mindretallets foreninger er blevet bedre til at åbne for forskellige fortolkninger af danskheden. Vi har f.eks. de her mindre møder inden de store friluftsmøder, og her kommer unge, gymnasieelever osv., som deler deres tanker, oplevelser og syn på mindretallet. Det er spændende at høre deres syn på, hvad der foregår”, fortæller Rejhan Bosnjak. 

“Jeg synes, at det er positivt at inddrage den unge generation. Det er vigtigt. Det er også en form for fornyelse, kan man sige. De unges taler er lige så interessante, hvis ikke mere interessante, end ledernes. Jeg ved jo som forsker, hvad mindretallets ledere kommer til at sige, mens de unges perspektiver er nye”. 

Mindretallets foreninger omkring Sydslesvigsk Forening (SSF) fastholder stadig mange af de traditionelle dele af Årsmøderne, f.eks. besøg af prominente politikere fra Danmark. Det er, ifølge grænseregionsforskeren, fordi besøgene illustrerer båndet mellem mindretallet og Danmark. 

Mørke tider kalder på åbenhed og positivitet

Lill Magill er formand for Årsmødeudvalget i SSF. Hun er 24 år og studentermedhjælper på Flensborg Avis, men har i flere år arbejdet frivilligt i foreningslivet i Sydslesvig. Magasinet Grænsen interviewede Lill Magill om hendes arbejde med årets udgave af møderne, hvor årets motto er “Friheden til at være nogen”. For hvor kommer mottoet egentlig fra, og hvad betyder det?

“I de her mørke tider med Trump og højredrejning i det politiske landskab i Tyskland ledte vi efter et åbent og positivt motto. Mottoet er tænkt som en fejring af, at vi i mindretallet har friheden til at være os selv”. 

Lill Magill fortæller, at der til et af de forberedende møder opstod en ide om, at årets motto kunne fokusere på en slags nyfortolkning de politiske aftaler, som kaldes ‘København-Bonn Erklæringerne’. 

“Det er nogle vigtige historiske aftaler, som garanterer, at vi som personer i det danske mindretal selv kan vælge, hvordan vi vil være. At mindretallet kan vælge sin egen måde at være dansk på”, forklarer hun. 

Hun fortæller også, at udvalget ønskede et åbent motto, så der er plads til fortolkning for den enkelte, der har lyst til at deltage i møderne. 

“Der skal være plads til mange holdninger og versioner af, hvad det vil sige at være en del af det danske mindretal”, forklarer hun. “Vi er ikke en homogen masse”. 

“Vi er som mindretal i en meget privilegeret situation i forhold til mindretalsrettigheder sammenlignet med mange andre steder i verden. Vi kan være glade for, at vi er så frie til at være dem, vi er. Og i sidste ende fejrer jo os selv i mindretallet under Årsmøderne, så det skal være et motto, der samler os”, fortæller Lill Magill. “Derfor endte vi med ‘Friheden til at være nogen’, og jeg synes, det er et godt og åbent budskab”. 

Lill Magill anbefaler at gå med i De danske Årsmøders optog om søndagen i Flensborg. 

“Der er bare en sej stemning. Jeg kan lide både at være inde i optoget, men også at se på optoget udefra, fordi der bare er så mange folk og så mange dannebrogsflag.” 

Magasinet Grænsen spurgte også grænseregionsforsker Rejhan Bosnjak om De danske Årsmøder set i et forskningsmæssigt lys. 

Her fortæller forskeren, at den nyeste forskning omkring mindretallet sætter De danske Årsmøders funktion i et nyt lys blandt andet i forhold til den manglende historiske viden om det danske mindretal i både Danmark og Sydslesvig. Især blandt de yngre generationer. 

Manglende historisk viden i både Danmark og Sydslesvig 

“Der er forskellige analyser, der peger i forskellige retninger. Min personlige oplevelse, når jeg kommer ud og holder foredrag, er, at danskerne ikke ved ret meget om det danske mindretal. Jo længere væk du kommer fra grænsen, jo mindre ved de. Men uvidenheden gælder underligt nok også de danske mindretals unge her i Sydslesvig”, fortæller han. 

“Der er desværre rigtig mange af de unge, som går på det danske mindretals to gymnasier i Sydslesvig, som egentlig ikke har elementær viden omkring det danske mindretals historie og kan svare på elementære spørgsmål. Der er grundlæggende en manglende viden om mindretallets udvikling fra 1920 og frem til i dag”.

“Derfor er det så spændende, når der kommer nye gæster fra Danmark til De danske Årsmøder. Så genstartes samtalen om relationen mellem mindretallet og Danmark”, slutter forskeren. 

Tre gode råd til nybegyndere til De danske Årsmøder

Rejhan Bosnjak har tre gode råd til gæster, der måske er med til Årsmøderne for første gang. 

“Gå med i optoget. Simpelthen for at opleve følelsen af den stærke aktive bekræftelse af danskheden, når det danske mindretals optog går igennem byen med Dannebrog, faner og musik. Det er en surrealistisk, men også en fed oplevelse på en og samme tid”, forklarer han. 

“Det kan godt være, at der er nogen, der synes, at det er grænseoverskridende med de stærke danske nationale symboler, men det er særligt at mærke den bekræftelse i forhold til det danske, der kommer fra den tyske flertalsbefolkning i Sydslesvig. Altså fra de borgere, som årsmødeoptoget passerer. Folk, der stopper op og vinker, eller hænger ud af vinduerne”. 

Rejhan Bosnjak beskriver også, hvordan man måske i tidligere tider mellem krigene og efter krigene kunne forestille sig, at der var konflikter mellem det danske og det tyske, men hvordan der nu i 2020’erne er smil og fest, når det danske mindretal går i optog i gaderne”.

Hans andet råd handler om mødet med de frivillige foreninger. 

“Jeg anbefaler også, at man som ny gæst på De danske Årsmøder får talt med de foreninger, der står i boderne under Årsmødernes friluftsmøder. Tal med foreningernes medlemmer for derigennem at få et billede af, hvad det her danske mindretal egentlig er for noget. De vil rigtig gerne fortælle om deres arbejde”, forklarer han. 

Dannebrog og kuldegysninger

Som sin sidste anbefaling anbefaler Rejhan Bosnjak at at være til stede, når Dannebrog bliver hejst på Sportspladsen søndag morgen i Flensborg. 

“Det gør altså også noget ved en. Det kan ikke undgås. Det er noget særligt at være sammen om at hejse Dannebrog. Jeg får kuldegysninger, men for mig hænger ritualet også sammen med min tid i Livgarden”. 

Læs, hvad Mirco Reimer-Elster, Gitte Hougaard-Werner og Lasse Rodewald tænker om De danske Årsmøder herunder: