Nyheder

Konference om grænser på Christiansborg, festgudstjeneste i Københavns Domkirke med Dronningens deltagelse, gallaforestilling i Det Kongelige Teater og meget mere.

Forfatter Aminah Inger Tønnsen mener ikke, at det var Grænseforeningen, men derimod de dansksindede, der udbredte dansk sprog og kultur i Sydslesvig. I et debatindlæg i Kristeligt Dagblad den 2. januar går hun dermed i rette med historiker Axel Johnsens nyligt udkomne bog, ’Grænsen, folket og staten’, om Grænseforeningens 100-årige historie. Axel Johnsen har nu svaret på kritikken.

I år er det 100 år siden, at Sønderjylland igen blev en del af Danmark. Dermed blev århundredes debat om grænsedragningen afsluttet på en uhyre glædelig måde, skriver Henrik Dam Kristensen, formand for Folketinget, og Jens Andresen, formand for Grænseforeningen, i denne kronik, der blev bragt i Politiken den 1. januar 2020.

Biskop Peter Skov-Jakobsen er prædikant, når der søndag den 12. januar kl. 10 afholdes festgudstjeneste i Vor Frue Kirke (Københavns Domkirke) i anledning af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.

Det danske mindretal i Sydslesvig og 100-året for Genforeningen var i fokus, da dronning Margrethe holdt sin traditionelle nytårstale nytårsaften. Også statsminister Mette Frederiksen (S) fremhævede Sønderjyllands genforening med Danmark i sin nytårstale 1. januar.

"Genforeningen 1920-2020. Hvad betyder grænsen i dag?" er titlen på en konference, der afholdes på Christiansborg den 10. januar

Flensborg Kommune vil i 2020 markere 100-året for folkeafstemningerne, der førte til grænsedragningen mellem Danmark og Tyskland, med bl.a. kunst og sport.

Regeringen tager den 10. januar 2020 hul på markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Det sker med en gallaforestilling på Gamle Scene, Det Kongelige Teater.

Det store cykelløb PostNord Danmark Rundt besøger i 2020 Flensborg. Anledningen er 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.

Kunstnerne Peter og Holger Hattesens livsoplevelser er med til at fortælle grænselandets historie. Det mener Lars Erik Bethge, der har skrevet bogen ’Rygrad’ om de to mænds liv