Skau, Peter, 1825-1917, gårdejer og politiker

Peter Skau blev født i Sommersted ved Haderslev og er yngre bror til Laurids Skau. Han var på første elevhold på Rødding Højskole i 1844 og blev allerede fra de unge år en ivrig deltager i det nationale arbejde.

Fra 1868 til 1888 var Peter Skau dansk repræsentant i den slesvig-holstenske provinslanddag og i provstisynoden, hvor han fik gennemført, at dansksindede medlemmer fik ret til at benytte deres danske modersmål.

Peter Skau var sammen med I.P. Junggreen og Gustav Johannsen medstifter af Sprogforeningen i 1880.

Fra 1889 til sin død var Peter Skau medredaktør af Sønderjyske Årbøger. Omkring 1890 var Peter Skau meget aktiv i forbindelse med oprettelse af Sønderjyske foreninger i Nordsjælland. Han nævnes i oprettelsespapirerne i bl.a. Hillerød  (1891), Hørsholm (1893) og Helsingør (1894). Peter Skau var en af de skarpeste kritikere af overpræsident von Köllers hårde kurs over for danskheden i perioden 1897 til 1901. Von Köller blev tvunget til at forlade landsdelen i 1901.

Peter Skau holdt  i december 1864 en tale for Christian 9. i Kolding, hvor han sagde: "Skulle det komme dertil, at befolkningernes ønske skulle få nogen betydning ved vore skæbnes endelige afgørelse, da beder vi trøstig Deres Majestæt være overbevist om, at det skal vise sig, at kærligheden til vort gamle fædreland har dybe rødder i den slesvigske befolknings hjerter". Talen rører ved idéen om "folkenes selvbestemmelsesret", som virkeliggøres ved Genforeningen i 1920, hvor midlertidig landråd P.J. Refshauge citerer talen den 10. juli 1920, da Christian 10. rider over den gamle grænse.

Portræt i det nationale portrætgalleri på Folkehjem i Aabenraa