Alssangen
Sangen er skrevet af Kristen Karstensen i anden halvdel af 1830’erne. Melodien er den samme som til ”Vift stolt på Kodans bølge” komponeret af af Rudolph Bay (1791-1856) i 1817.
Kristen Karstensen lovpriser i sangen fødeøen Als. Den er blevet kaldt Als nationalsang og nyder stadig udbredt popularitet.
Sangen kaldes også ”Mit Als” eller ”Af Østerhavets vove”.
Af Østerhavets vove
en ø sig hæver skønt,
bekranset stolt med skove,
bevokset mildt med grønt.
Saa sagte bølgen gynger
og luller den i ro;
og raske børneklynger
ved stranden lege fro.
Den ø er som en have
hver kornmark er et bed,
og bønder flittigt grave
og lægge kornet ned.
Og om den have lukker
et hegn af nøddetræ, -
der drengen gaar og plukker
sig lommen fuld i læ.
Løvtætte linde brede
sig over bondens tag.
Her svalen har sin rede
og kvidrer nat og dag.
Og mellem træets grene
der titter æbler ud
rødmussede og pæne -
som bondens unge brud.
Det er saa sødt at drømme
i denne haves skød,
hvor lune vinde strømme,
hvor rosen dufter rød.
Smaafugle bor i skoven,
smaablomster står i eng,
velsignelse bag ploven;
og rask er mø og dreng.
Den ø jeg kan ej glemme,
jeg stedse skuer den,
thi der, der har jeg hjemme,
did gaar min længsel hen.
Jeg elsker den saa saare,
var verden mig tilfals
og frit jeg måtte kaare
jeg valgte mig et Als.
Kildehenvisning:
Georg Himmelstrup: Dybbøl- og Broagerpræsten Kristen Karstensen.Sønderjydske Aarbøger, 1923, s. 275-276.