Christian Richardt: Efter Dannevirkes Rømning
Digt skrevet Christian Richardt (1831-1892) i 1864. Han skrev en lang række digte i perioden omkring krigen i 1864. I digtet ”Efter Dannevirkes Rømning” udtrykker han sit vrede over den efter hans mening skændige handling, hvor de danske soldater blev trukket tilbage fra Danevirke på general de Mezas ordre. Danmarks eneste redning er, ifølge digtet, at dronning Thyra Danebod genopstår fra de døde.
Efter Dannevirkes Rømning.
(Skrevet den 7 Februar 1864.)
Dannevirke kun et Skræmsel,
slænget hen til evig Glemsel!
Villig rømmet! Store Gud!
Ej paa een Nat Danmark fældes,
men paa een Nat Danmark ældes
ved et saadant Jammerbud.
Tause Malmens mange Munde,
som til Fjenden raabe kunde,
tause og med stungent1 Øje
ligge de paa Thyras Høje -
og naar næste Gang de sjunge,
tale de den tydske Tunge!
Høvdinger fra Sliens Vig,
hvilket Ansvar skal I bære!
Ej for høje Dynger Lig -
for det ene: Danmarks Ære!
Derfor Bitterhed, som saarer
derfor uforløste Taarer,
derfor Sorg foruden Mildhed,
derfor tung og trykket Stilhed.
Men for Alting, danske Mænd,
hun maa opstaa fra de Døde!
Vi maa kæmpe, vi maa bløde,
da hun rejser sig igjen!
Ingen Ro før Sløret lettes,
ingen Søvn, før Skammen tvættes!
Ikke klage, ikke klynke,
ikke lade Haanden synke!
Maaler Tabet uden Blinken!
Fylder Gabet uden Sinken!
Thi først nu er Faklen tændt.
Lyster Eder Fredens Hynder?
Nej - den Krig er ikke endt.
Nu, fra nu af den begynder!
Ordforklaring:
(1) øje, der er blevet stukket med et skarpt våben.
Kildehenvisning:
Christian Richardt: Samlede Digte, Gyldendalske Boghandels Forlag, Kbh., 1895, 1. del, s. 163–164 (https://tekster.kb.dk/text/adl-texts-richardt01-root).