Gå til kildesamlingen

Til Erindring om Troppernes Hjemkomst d. 9.-13. September 1849

Kildeintroduktion:

Litografi fra 1849, der blev solgt til fordel for Treårskrigens sårede og faldnes efterladte. Det har følgende tekst:

”Jeg fløi foran og førte Jer til Seier/ Den kjøbtes med Jert Blod,/Men Danmark veed nu, hvilken Skat det eier/I sine Sønners Mod.”

Nederst står ”Velkomsthilsen til de tappre danske Krigere”.

Litografiet er smykket af en lang række billeder: Øverst vises Frederik 7. og nederst Olaf Rye omgivet af en laurbærkrans. På båndet står ud over navnet ”Heltedød, d. 6 July 1849”. General Olaf Rye faldt i forbindelse med udfaldet fra Fredericia den 6. juli 1849. Midt i billedet ses en engel, der holder en laurbærkrans i den ene hånd, i den anden Dannebrog. Derudover er der gengivet scener fra krigen afsluttende nederst med folket, der glade byder soldaterne velkommen hjem.

Til Erindring om troppernes hjemkomst

Med småt står nederst under selve billedet: Velkomsthilsen til de tappre danske Krigere.

Det Kgl. Bibliotek.