Gå til leksikonoversigt

Kirkelig kunst

Begreber
Kirkelig Kunst

Alterbordsforside fra Løgum Kloster fra ca. 1325 med fremstilling af Kristus som verdenshersker i midten, de seks billeder på hver side af Kristus viser scener fra Jomfru Marias levned. Alterbordsforsiden er nu på Nationalmuseet.

Nationalmuseet. Foto: Arnold Mikkelsen og Inger Marie Helgasdatter Mulvad.

Sønderjyllands kirkekunst er, sammen med Sjællands, den rigeste i landet. En vigtig årsag er, at kirkerne ikke i årtierne omkring år 1700, (som i Kongeriget) blev solgt til private, men forblev under sognebønderne, der viste dem og deres gamle indretning en større veneration (se artiklen Kirkehistorie). 

En kirkelig kunst med overvejende vesttysk præg kom fra 1100-tallet til udtryk ved domkirkerne i Slesvig og Ribe, hvorfra den formidledes ud. Ved bispekirkerne skabtes en fornem, fuldrund portalskulptur af granit, som også repræsenteres af døbefonte i Skodborg, Munkbrarup og Nieblum. Andre romanske døbefonte er sjælden import, således de belgiske i Højer og Ballum og de figurprydede gotlandske i Sørup og Borby. Det største klenodie i det tidlige kirkeinventar er et gyldent alter fra Kværn Kirke. Beslægtet dermed er en enestående rig træskulptur i 1200-tallets tidlige gotik – fortrinsvis i form af krucifikser og helgenfigurer. Fremhæves må en madonna fra Fjolde og tre ligeledes franskprægede passionsfriser i Hyrup, Nørre Haksted og Store Rise. 1300-tallet er ikke mindst repræsenteret ved Løgum Klosters malede alterbordsforside og relikvieskab. 

1400-tallets sengotiske inventar er bevaret i så stort et omfang, at enkelte kirker har næsten hele deres indretning i behold, således Halk, Felsted, Arrild og Nustrup. Noget af dette inventar må være importeret fra nordtyske byer, men en stor del af træskærerarbejderne har en egen robust fremtræden, der antyder en fremstilling i hertugdømmets egne byer. Yderligere en mulighed var, at en indvandret kunstner gjorde sig gældende, således den virtuose sydtysk og nederlandsk inspirerede billedhugger Hans Brüggemann, der virkede i årene omkring 1520, åbenbart med base i Husum. Hans hovedværk, højaltertavlen i Slesvig Domkirke, er først kommet dertil 1666, idet den oprindelig er udført til Bordesholm Klosterkirke i Holsten. 

En indfødt flensborgsk bronzestøber, Peter Hansen, indtog en typisk rolle som formidler af kunst og specialhåndværk til Kongeriget. Han støbte mellem 1475 og 1512 i stor stil kirkeklokker og malmdøbefonte som eksport til Fyn og Nørrejylland. Flere hovedværker kan også ses i hertugdømmet, således døbefontene i Flensborg Skt. Nikolaj, Haderslev Domkirke og Halk Kirke. 

Kirkelig kunst

Døbefont af malm fra Halk Kirke udført af Peter Hansen.

Foto: Achim55 CC BY-Sa 1.0.

Reformationen afbrød den kunstneriske aktivitet i kirkerne. Da den atter tog fart, var det fyrsterne, der gik i spidsen i den nye renæssancestil. Frederik 1.s gravmonument fra 1551/55 i Slesvig Domkirke skyldes tidens berømteste billedhugger, Cornelis Floris i Antwerpen. Og da dronning Dorothea indrettede sit kapel på Sønderborg Slot, blev marmordøbefonten i 1557 bestilt hos samme kunstner, den malede altertavle øjensynligt hos hans bror Frans. 

Den tendens imod standardisering af den kirkelige kunst, der var sat ind i den katolske tid, satte også præg på de protestantiske nyindretninger. Det gælder således de mange statelige prædikestole af "Tøndertype", der efterligner lybækkeren Hinrich Mattes's prædikestol fra 1570 i Flensborg Skt. Nikolaj Kirke. Hinrich Ringerincks store værksted i Flensborg udførte omkring år 1600 gode renæssancealtertavler, -prædikestole og -mindetavler både til byen selv og et stort opland, ofte i samarbejde med maleren Johan von Enum. Ringerincks elev Jørgen Ringnis virkede først på Als, men fik derefter et stort marked for arbejder i bruskbarokstil på Lolland og Falster. Overgangen til en mere vilter barokstil i hertugdømmet repræsenteres af flensborgeren Claus Gabriel og Hans Gudewerdt den Yngre, der tilhørte et dynasti af billedskærere i  Ekernførde, samt af Peter Petersen 3., der var ud af et tilsvarende dynasti i Tønder. Blandt de forholdsvis få hele indretninger i senbarok og rokokostil kan nævnes kapellerne på slottene i Gråsten (ca. 1698) og Augustenborg (1770/76), mens  nyklassicismen bl.a. er repræsenteret af C.F. Hansens Mariakirke i Husum (1829/33) og kirken i Vonsild (1824). 

Nyere kirkelig kunst er derimod kun sparsomt repræsenteret. I Husum danske kirke med inventar af Alan Havsteen-Mikkelsen (1991) er der altertavle af Zacharias Heinesen og krucifiks af Sven Havsteen-Mikkelsen, der også har leveret alterbillede til Høje Kolstrup Kirke i Aabenraa (1998). Den nyeste kirkekunst findes i Sønderborg, hvor Christianskirken har fire malerier af Arne Haugen Sørensen (2007) og Sankt Marie to glasmosaikruder af Per Kirkeby (2011). I 2013 blev Helligåndskirken i Flensborg udsmykket med en stor "pinseport" af bronze samt glasmosaikker i tre vinduespartier udført af Bjørn Nørgaard. 

Af Ebbe Nyborg i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret af Redaktionen 2024.

Gråsten Slot

Den rigt udsmykkede Gråsten Slotskirke, indrettet omkring år 1700. Slotkirken fungerer i dag som folkekirke.

Slots- og Kulturstyrelsen. Foto: Thomas Rahbek.