Gå til leksikonoversigt

Regenburg, August, 1815-1895, dansk embedsmand

Personer

August Regenburg blev født i Aabenraa. I 1829 blev han optaget på Sorø Akademi, hvor han blev påvirket af sin historielærer C.F. Wegener (en bror til Johan Wegener, Rødding Højskoles første forstander), der var stærkt optaget af det slesvigske spørgsmål. 

Regenburg blev cand.jur. i 1841, hvorefter han i 1842 trådte ind som volontør i Danske Kancelli, hvor han fik ansættelse som privatsekretær for den nationalkonservative minister P.C. Stemann. I 1848 fik han ansættelse i Justitsministeriet.

Da F.F. Tillisch i 1849 blev dansk medlem af tremandsregeringskommissionen i Slesvig og året efter kongelig kommissær med enevældige beføjelse i Slesvig, tilkaldte han Regenburg, som han ønskede som sekretær. Den 1. september 1850 blev Regenburg sat til at bestyre samtlige slesvigske kirke-, skole- og undervisningssager og beholdt dette resortområde frem til Slesvigs afståelse i 1864, fra 1852 med titel af departementschef. 

Efter Treårskrigens afslutning i 1850 ønskede Tillisch at gennemføre en fordanskningspolitik i Slesvig. I 1851 indførtes  Sprogreskripterne skrevet af Regenburg i 49 sogne i Mellemslesvig og i Tønder. Sprogreskripterne bestemte bl.a., at dansk skulle være undervisningssprog, og at der skulle være vekslende kirkesprog ved gudstjenesterne. Samtidig blev talrige embedsmænd af slesvig-holstensk observans afskediget i området.

Sprogpolitikken blev stort set fastholdt af Regenburg frem til 1864, og talrige unge, nationalt begejstrede, men ikke altid lige fagligt kompetente danske embedsmænd sendtes under Regenburgs administration til stillinger i det berørte område. 

Regenburg var litterært interesseret og havde i Flensborg planer om at udvide latinskolens skolebibliotek til et egentligt forskningsbibliotek. På baggrund heraf ansatte han i 1862 den purunge og velbegavede og senere rigsantikvar A.D. Jørgensen som hjælpelærer ved skolen med henblik på løsning af denne opgave. Regenburg var endvidere stærkt historisk interesseret, og han støttede forskellige udgivelser, bl.a. C.F. Allens tobinds værk om det danske sprogs historie i Slesvig. 

Regenburg var stiftamtmand i Aarhus og Skanderborg fra 1870 til kort før sin død. I sit testamente bestemte han, at en betydelig sum skulle anvendes til oprettelse af Det Regenburgske Legat for Studiet af nordisk, specielt sønderjysk historie.

Litteratur:

Holger Hjelholt: Den danske sprogordning og det danske sprogstyre i Slesvig mellem krigene (1850-1864). H. Aschehough & Co. 1923
H.F. Petersen: A. Regenburg og Sønderjylland, i: Sønderjysk Årbog 1936.