Hele enden af et af udstillingslokalerne på Mikkelberg er et stort vindue ud mod skoven. Så er man da sikker på, at udsigten ændrer sig med årets gang. Om vinteren er træerne nøgne. Tilsat hvidt, hvis det sner. Til foråret, når åbningsudstillingen har kørt en nogen tid, bliver udsigten præget af grønne nuancer. Det bliver mere mørkegrønt hen over sommeren, og i efteråret blander de gule og brune farver sig, gulnes, når vi nærmer os løvfaldet. 

En bemærkning om, at det store vindue minder om Fuglsang Kunstmuseum på Lolland får Leder af Mikkelberg Kunstcenter, Lisbeth Bredholt Christensen til at sige:

”Mange, især tyskere, siger Wauw. Og så kommer de til at tænke på Louisiana i nordsjællandske Humlebæk.”

Lederen af kunstcentret viser forberedelserne til de kommende sydslesvigske udstillinger frem sammen med kurator og kunsthistoriker Grethe Bay. De er enige om, at arkitekturen i hvert fald er meget dansk. Og sådan skal den være. Som der i udstillingsrummet, som kaldes Rød Stue, er et smukt vindue mod de skiftende årstider, er Mikkelberg et vindue i Tyskland mod den nordiske kunst.

”Det er værkerne, der udstilles på Mikkelberg også. Museet har alene fokus på det nordiske. Der har aldrig været udstillet noget, som kommer fra syd for Ejderen. Det er der andre kunstmuseer i Slesvig-Holsten, som tager sig af”, tilføjer Lisbeth Bredsholdt Christensen. 

Når centret åbner igen den 28. februar, vil Mikkelberg som noget nyt ved siden af de skiftende udstillinger, hvert år også vise udstillinger med forbindelse til Sydslesvig. Disse udstillinger hænger et år ad gangen i Rød Stue. Det kan være kunst fra Sydslesvig, kunst om Sydslesvig eller kunst givet til Sydslesvig. På den måde vil der altid være en mindretalsoplevelse under besøg på Mikkelberg. 

På møllens førstesal og i Rød Stue udstilles i hele sæsonen 2026 de to sydslesvigske malere Ingrid Nørgaard (1913-2002) og Hans Busch-Alsen (1900-1990). Udstillingen er blevet til i samarbejde med billedsamlingen fra den kulturelle, sydslesvigske hovedorganisation Sydslesvigsk Forenings (SSFs) billedsamling.

To kunstnere, to lokaler

”Sven Havsteen-Mikkelsen har lavet fine mosaikker på møllen, som udgør Mikkelbegs oprindelige bygning. Det var hans søn, arkitekten Allan Havsteen-Mikkelsen, der har tegnet de nyere tilbygninger til Mikkelberg, som stod færdig i 1988,” fortæller Grethe Bay. 

Han er siden blevet kendt for to kirkebyggerier. Hjerting Kirke i Vestjylland nord for Esbjerg og Husum danske Kirke. 

Loftet er sat i stand og malet. 

Den første kunstner, der udstilles på førstesalen, er Ingrid Nørgaard. På grund af skrå lofter og den effekt, det kan have, udstilles hun på staffelier. Hans Busch-Alsen udstilles samtidig i Rød Stue.

”Det store udstillingslokale tager imod al slags kunst. Allan Havsteen-Mikkelsen var også meget interesseret i Færøerne og Grønland. Hans Buch-Alsen skal være i det rum.” siger Grethe Bay.

”Mikkelberg udstiller dansk og nordisk kunst syd for den dansk-tyske grænse. Det nye er, at der bliver lokaler til danske kunstnere i Sydslesvig.  Vi bliver ved at vise den danske kunst i Tyskland. Men folk skal også møde kunst, som er lavet af sydslesvigere og givet til Sydslesvig,” fortæller Lisbeth Bredholt Christensen.

”Med de sydslesvigske udstillinger sættes endnu mere fokus på den kunst, der er frembragt i Sydslesvig, eller som sydslesvigere har frembragt. Kunstforeningen i Flensborg viser mest dansk samtidskunst (mest dansk samtidskunst). Vi har også det historiske perspektiv”, tilføjer Grethe Bay.

Kuratoren og lederen af kunstcentret fortæller, at baggrunden for at udstille sydslesvigsk kunst i de to rum er, at det er vigtigt for sydslesvigerne, at de kan spejle sig i kunsten. 

”Det er et vidnesbyrd om det danske og om vores identitet. Ikke fordi det nødvendigvis er bedre. Den sydslesvigske identitet bliver diskuteret i Flensborg. På Dannevirke kan man opleve det historiske. På Mikkelborg kan man spejle sig i sin historie og sin nutid,” siger Lisbeth Bredsholdt Christensen. Hun tilføjer, at gæster fra Danmark kan komme her og se, hvad Sydslesvig er, når man ser det gennem kunstens øjne.

Gæster fra Danmark

”Det kan være kunst om Sydslesvig fra alle vinkler. Det kan være sydslesvigske kunstnere, det kan være kunst, der er lavet til Sydslesvig, eller det kan være kunst, der omhandler Sydslesvig. Det er alt sammen kunst, der giver et perspektiv på det sydslesvigske eller mindretalsidentiteten. Den opstår jo ikke ud af luften. Den er nødt til at have noget materielt at spille opad.” siger hun.

Hun nævner som eksempel, at mosaikruden af Svend Havsteen-Mikkelsen i møllen er et udtryk for noget, der er givet til Sydslesvig. 

”Han var nordisk orienteret og sagde, han ikke kunne lave kunst om noget syd for Ejderen”, fortæller Lisbeth Bredsholdt Christensen.

På Mikkelberg som sådan går de røde og hvide farver igen. Der gøres meget ud af at udtrykke det danske. Men det er også vigtigt at være Nordens vindue mod syd.

”Det røde og hvide var essentielt for Henry Buhl, som grundlagde Mikkelberg. Sprog og omgangstone er i øjenhøjde.  Mikkelberg er et enestående vindue til dansk kultur. Vi synger fra Højskolesangbogen ved ferniseringer. Vores formidlingstekster er i to sprog, så de tyske gæster kan komme ind i det danske. Vi holder taler på dansk og har en skriftlig version på tysk til tyskere”, fortæller Grethe Bay.

Mikkelberg har nogle fremragende udstillinger og har i tidens løb udstillet virkelig store kunstnere. De senere år har budt på store udstillinger med Maja Lisa Engelhardt, Peter Brandes, familien Havsteen-Mikkelsen og færøske kunstnere. I år kommer først Vestjyllandsudstillingen, derefter den grænseoverskridende kunstnersammenslutning Den bevægede kuffert, og endelig de tre færøske brødre Torbjørn, Hans Pauli og Marius Olsen".