Magasinet Grænsen har spurgt ni borgere fra forskellige europæiske mindretal om, hvilke udfordringer de oplever som mindretalsborger i Europa.
Jakub Wowčer, 25 år, tilhører det sorbiske mindretal i Tyskland, journalist for MDR, formand for den sorbiske ungdomsforening PAWK, bor i Bautzen, Tyskland.
Foto: Privat
"Vi har udfordringer med racisme"
I forhold til andre mindretal i Europa har vi sorbere det ret godt i Brandenburg og Sachsen. Tyskland er i mange henseender et forbillede for aner-
kendelsen af mindretal. Men vi har også udfordringer, f.eks. med racisme. Sidste år havde vi et tilfælde ved en skolefest på det sorbiske gymnasium, hvor sorbiske elever blev angrebet og banket af højreradikale, fordi de talte sorbisk. Vores sprog er i det hele taget under pres. De unge generationer taler mindre sorbisk og mere tysk og engelsk. Og selvom det er lovpligtigt, bliver navnene på offentlige bygninger hos os ikke altid angivet på sorbisk. Sorberne uddør alligevel snart, så dem behøver man ikke tage hensyn til, lyder det så i aviskommentarer. Jeg tænker, det først og fremmest er et spørgsmål om oplysning. Mange mennesker aner ikke, hvad sorbere er. Derfor må vi i den brede offentlighed skabe forståelse for, at Tyskland med fire anerkendte mindretal kulturelt set er meget rigere end bare tysk.”
Jakub Wowčer er fra det sorbiske mindretal i Tyskland.
Róza Kotiers, 26 år, fra det ungarske mindretal i Slovakiet, studerer økonomi i Bratislava, Slovakiet.
Foto: Privat
"Jeg er blevet råbt ad, fordi jeg ville købe en togbillet på mit eget sprog"
“For mig er den største udfordring i at være en del af det ungarske mindretal i Slovakiet, at vores sprog ikke bliver anerkendt. Selv i min hjemstavn i Komárno-regionen, hvor de fleste er ungarere, er det en udfordring. Mange slovakker forstår ikke, hvorfor en person som mig, der er født og opvokset i Slovakiet, ikke taler perfekt slovakisk. Og nogle folks reaktion er både arrogant og uforskammet. For eksempel oplevede jeg det, da jeg ville købe en togbillet, og en konduktør råbte ad mig: “Vi er i Slovakiet. Tal slovakisk”. Som barn har jeg haft flere af den slags oplevelser. Derfor forbinder jeg det slovakiske sprog med usikkerhed og frygt. Selv da jeg begyndte at læse på universitetet i Bratislava, var jeg bange for at tale med mine medstuderende på slovakisk. Med tiden har jeg lært at overkomme min frygt, og i dag er mit slovakiske blevet meget bedre. Men fra den slovakiske flertalsbefolkning savner jeg mere solidaritet med og forståelse for den ungarske minoritet; at det er i orden ikke at være perfekt til slovakisk og at tale ungarsk.”
Róza Kotiers er fra det ungarske mindretal i Slovakiet.
Iñigo Etxebeste Sánchez, 33 år, tilhører det baskiske mindretal i Spanien, entreprenør, bor i San Sebastián.
Foto: Privat
"Jeg er blevet angrebet verbalt og fysisk, fordi jeg er basker"
“Jeg er basker og lever i Baskerlandet, som officielt er en del af det nordlige Spanien og det sydlige Frankrig. I Spanien er jeg både blevet angrebet verbalt og fysisk, fordi jeg er basker. For eksempel er jeg blevet kritiseret offentligt for at tale baskisk i metroen, og på en tur til Madrid med nogle venner råbte en gruppe spaniere af os og sagde, vi skulle rejse hjem til Baskerlandet. Da jeg var 18 år, tog jeg sammen med mine venner på ferie i byen Murica i det sydlige Spanien, hvor en af mine venners familie har et hus. På vej fra busstoppestedet til huset blev vi angrebet af en gruppe unge på vores egen alder. De kørte på motorcykler og begyndte at slå på os med metalkæder, så vi måtte ringe til politiet. De vidste, vi var baskere, da alle i byen kendte til huset, der var ejet af en baskisk familie. Jeg håber, vi i fremtiden kan opnå endnu mere autonomi i Baskerlandet, og at vi kan opnå en større forståelse mellem spaniere og baskere.”
Iñigo Etxebeste Sánchez er fra det baskiske mindretal i Spanien.
Ákos Búscú, 23 år, tilhører det ungarske mindretal i Serbien, studerer engelsk og historie i Szeged, Ungarn, vicepræsident i Youth Forum of Vojvodina.
Foto: Privat
"Vores største udfordring er emigration"
“I dag er det ungarske mindretal i Serbien anerkendt som en del af Serbien. I min hjemstavn i den autonome region Vojvodina, hvor størstedelen af mindretallet bor, har vi ikke mange mindretalsrelaterede udfordringer. Selvom dette ikke nødvendigvis gør sig gældende i resten af Serbien, så er vores største udfordring ikke anerkendelse, men derimod emigration. Siden de etniske konflikter i 1990’erne udvandrer folk, fordi den økonomiske situation i Serbien er dårlig. Som medlemmer af det ungarske mindretal har vi let adgang til ungarsk statsborgerskab og dermed til EU. De fleste tager til Østrig eller Tyskland i deres søgen efter en bedre fremtid, ikke til Ungarn hvor levestandarden ikke er så høj som i Vesteuropa. Muligheden for emigration gør ikke noget godt for integrationen af mindretallet, da mange unge er tilbageholdende med at lære serbisk, fordi de ser deres fremtid et andet sted. Jeg ser dog min fremtid i Serbien, i Vojvodina. Det er her alle mine venner og min familie er. Og det er her, jeg engagerer mig som aktivist for vores mindretal i Youth Forum of Vojvodina.”
Ákos Búscú er fra det ungarske mindretal i Serbien.
Aleix Domenech, 20 år, tilhører det catalanske mindretal i Spanien, studerer gender studies, bor uden for Barcelona.
Foto: Privat
"Mit sprog bliver talt mindre for hver dag"
“Selvom jeg ikke har mange udfordringer i mit hverdagsliv, er jeg bekymret for fremtiden for vores mindretal, særligt når det drejer sig om det catalanske sprog. Jeg er selv tosproget, og byen Manresa, som jeg kommer fra, ligger i en region, hvor catalansk er hovedsproget. Men i vores hovedstad, Barcelona, hvor jeg studerer, er det mere blandet med spansk. Jeg føler, at catalansk bliver talt mindre og mindre for hver dag. Jeg er bange for, at familiernes sprog, catalansk, ikke længere vil blive talt på offentlige steder som på universitetet. Det bekymrer mig, for jeg elsker mit sprog, og jeg ønsker, at det bliver brugt af fremtidige generationer.”
Aleix Domenech er fra det catalanske mindretal i Spanien.
Matthäuß Weiß, 71 år, tilhører sinti- og romamindretallet i Tyskland, siden 1979 formand for Forbundet for tyske sinti og romaer i Slesvig-Holsten, bor i Kiel.
Foto: Verband Deutscher Sinti und Roma e.V. – Landesverband Schleswig-Holstein
"Sinti-romaer er blevet forfulgt i århundreder"
“Mennesker fra sinti- og romamindretallet er i århundreder blevet diskrimineret og forfulgt i hele Europa. Jeg er opvokset i årene efter Anden Verdenskrig og har selv oplevet, hvordan det for os var forbudt at opholde os mere end tre dage på et sted. Hvis vi blev for længe, kom politiet. Sådan var det helt ind i 1960’erne. Heldigvis har det ændret sig. I dag er det blevet meget bedre i Tyskland. Flertalsbefolkningen er kommet tættere på os. Og i Slesvig-Holsten er vores rettigheder blevet optaget i delstatsforfatningen. Små fordomme, drillerier og diskriminering vil der dog altid være. Der opstår stadig nye episoder, hvor vores børn af deres klassekammerater bliver bedt om at tage hjem til deres eget land, og også jeg oplever, at fremmede mennesker skælder mig ud. Jeg søger altid samtalen med netop disse mennesker, for jeg mener, at dialog bringer mennesker tættere på hinanden.”
Matthäuß Weiß er fra sinti- og romamindretallet i Tyskland
David Nagy, 33 år, tilhører det ungarske mindretal i Slovakiet, advokat, del af formandskabet af Party of Hungarian Community (MKP), bor i Nové Zámky, Slovakiet.
Foto: Privat
"Vi bliver defineret som krigsforbrydere"
“For mig er det største problem, at vi som mindretal ikke føler os hjemme i vores eget hjemland. Som ungarere i Slovakiet må vi være varsomme med, hvilket sprog vi bruger. Jeg har oplevet at få grimme kommentarer, når jeg taler ungarsk. Når vi er i kontakt med myndighederne, har vi ret til at tale ungarsk. Men myndighederne er ikke forpligtet til at forstå os. Så praktisk taget er der stort set ingen embedsmænd på rådhuset eller i retten, der taler ungarsk. Generelt er slovakisk lov ikke i det ungarske mindretals favør. I henhold til en gammel lov fra tiden efter Anden Verdenskrig bliver både det tyske og det ungarske mindretal kollektivt defineret som krigsforbrydere. Denne lov er aldrig blevet trukket tilbage. Så i lovens øjne er ungarere krigsforbrydere. Selv min treårige datter bliver set som en krigsforbryder. Og da det ungarske parlament i 2010 vedtog en lov, der gav ungarere i udlandet lettere adgang til ungarsk statsborgerskab, vedtog det slovakiske parlament en lov omkring en uge senere, der fastslår, at enhver, der ansøger om et andet statsborgerskab, automatisk mister sit slovakiske statsborgerskab. Denne lov er åbenlyst rettet mod det ungarske mindretal, hvilket man også kunne høre i debatten i parlamentet. Og loven har konsekvenser for medlemmer af vores mindretal. Folk har mistet deres statsborgerskab, deres sundhedsforsikring osv. Hvis ikke det var for denne lov, ville jeg gerne være blevet ungarsk statsborger, af symbolske årsager og på grund af følelsesmæssige bånd – ikke fordi jeg vil forlade mit hjemland, som er Slovakiet.”
David Nagy er fra det ungarske mindretal i Slovakiet.
Anna-Kira Pirhofer, 31 år, tilhører det tyske mindretal i Sydtyrol, projekt- og kommunikationskonsulent, bor i Meran (Merano), Sydtyrol, der er en autonom provins i det nordlige Italien med et flertal af tysktalende.
Foto: Privat
"I Firenze måtte jeg for første gang forklare, hvem jeg er"
“I Sydtyrol nyder vi godt af megen selvstændighed, der muliggør opretholdelsen af vores tyske sprog og kultur. Dog har mange italienere aldrig lært, at der findes et tysk mindretal i Italien. Det opdagede jeg, da jeg som 17-årig tog et skoleår i Firenze, og også da jeg senere påbegyndte mit studium i Bologna. For mig rejste mødet med italienere uden for Sydtyrol et spørgsmål om identitet: Hvem er jeg? I Firenze måtte jeg for første gang forklare min sydtyrolske identitet. Jeg er italiener, mit modersmål er tysk, og italiensk er mit andet sprog, da jeg som tysksproget sydtyroler hovedsageligt har gået i tysk skole. I dag, efter jeg også har studeret i Østrig, USA og Irland, ser jeg mig selv først og fremmest som europæer.”
Anna-Kira Pirhofer er fra det tyske mindretal i Sydtyrol:
Kjell Knudten, 25 år, tilhører det danske og det frisiske mindretal i Tyskland, nyuddannet i tysk og historie, bor i Aalborg.
Foto: Privat
"Jeg har fundet ud af, hvor privilegerede vi er i det danske mindretal"
“Det danske mindretal, som jeg er en del af, er helt klart bedre stillet end de fleste andre mindretal i Europa. Det ved jeg, da jeg som aktiv i ungdomsorganisationen Youth of European Nationalities (YEN) har et stort netværk rundt om i Europa, særligt blandt mindretal. Mange mindretal har svært ved at opretholde deres kultur, sprog og skolegang, fordi de ikke får tilskud. Andre bliver direkte diskrimineret eller angrebet på grund af deres etnicitet. For eksempel har jeg under et besøg hos sorberne, der er et slavisk mindretal i Tyskland, hørt om, hvordan de bliver forfulgt af højreekstremister, der bryder ind i deres ungdomsklubber og institutioner, ødelægger deres biler og venter udenfor deres fester for at give dem bank. Det er på rejserne med YEN, at jeg er blevet bevidst om, hvor privilegerede vi er i det danske mindretal.”
Kjell Knudten er en del af det danske og frisiske mindretal i Tyskland.
