Jens A. Christiansen begyndte som generalsekretær i Sydslesvigsk Forening (SSF) i 2001.

Foto: Rasmus Meyer/SSF

Jens A. Christiansen stopper

Det danske mindretals kulturelle hovedorganisation, Sydslesvigsk Forening (SSF), skal have ny chef.  Den nuværende SSF-generalsekretær gennem knap 25 år, Jens A. Christiansen, har valgt at gå på pension med udgangen af september, meddeler SSF.

“Såvel personligt som for SSF er tidspunktet meget passende. I samarbejde med den folkelige ledelse og engagerede medarbejdere er det lykkes at sætte mange flueben til gavn for SSF, det danske arbejde, båndene til Danmark og forbindelsen til tyske partnere. Nu giver jeg stafetten videre til et stærkt og synligt Generalsekretariat”, sagde Jens A. Christiansen ifølge en pressemeddelelse ved et møde i SSF’s hovedstyrelse, hvor han meddelte sin afgang. 

I oktober 2025 stiller han op som kandidat til præsident i den europæiske mindretalsunion FUEN efter indstilling.