Under Anden Verdenskrig gik Hans von Knut Skovfogeds mormor og morfar ind i modstandsbevægelsen for at bekæmpe nazisterne i Sønderjylland, hvor de boede. Morfaren skjulte våben og sprængstoffer og spionerede mod besættelsesmagtens forsvarsværker på Vestkysten, som han sendte billeder af til amerikanerne.

Mormoren smuglede våben til modstandsbevægelsen i en barnevogn, hvor hun øverst lagde en dukke og en dyne for at camouflere den illegale last. Hvis tyske soldater kom tæt på og gjorde ansats til at ville undersøge barnevognen, lod hun dem forstå, at hendes barn netop var faldet i søvn, og hver gang undlod soldaterne at undersøge vognen af hensyn til det angiveligt sovende barn.

Men i 1944 blev Hans von Knut Skovfogeds morfar taget af nazisterne og sendt til koncentrationslejren Neuengamme nær Hamborg, hvorfra han først blev befriet omkring et år senere. Morfarens deportation skyldtes en stikker, der blev betalt af nazisterne for at spionere med sine landsmænd. I de sidste uger af krigen blev stikkeren opsporet, afsløret og likvideret.

En tysker var ikke nødvendigvis nazist

“Min mormor og morfar fortalte meget om krigen. De døde, da jeg var 16-17 år, men jeg nåede at tale en del med dem om deres oplevelser under besættelsen. På et tidspunkt spurgte jeg min mormor, om hun ikke var glad for, at stikkeren var blevet dræbt. Det sagde hun nej til. Hun havde ønsket hævn over ham, men hun troede ikke på, at det gav mening at udgyde mere blod. Der var allerede alt for mange døde, mente hun,” fortæller Hans von Knut Skovfoged.

Mormoren påpegede også, at mange ting under krigen var mere nuancerede, end fortællingerne i eftertiden gav indtryk af.

“Hun var meget optaget af det enkelte menneskes værdi og af ikke at dømme et menneske ud fra dets tilhørsforhold til en bestemt gruppe. Hun var præget at have levet i grænseområdet, hvor danske og tyske levede side om side, og der var forskelligrettede sympatier i begge grupper. En tysker var ikke nødvendigvis en nazist, og en dansker kunne omvendt sagtens sympatisere med nazisterne,” siger Hans von Knut Skovfoged.

Det nuancerede billede af krigen og de dilemmaer, som mange mennesker oplevede at stå i under Besættelsen, har Hans von Knut Skovfoged og hans kolleger i spilvirksomheden PortaPlay nu levendegjort i et spil ‘Gerda – A Flame in Winter’, som blev udgivet og lanceret internationalt den 1. september – på otte forskellige sprog.

Spillet er et såkaldt dilemmaspil, hvor spilleren befinder sig i Sønderjylland, nærmere bestemt stationsbyen Tinglev, i de sidste måneder af Anden Verdenskrig. Spillets hovedperson, Gerda Larsen, er sygeplejerske og har hele krigen igennem forsøgt at redde liv i stedet for at bidrage til, at flere dør. Hun kommer imidlertid til at stå i en række svære dilemmaer, da hendes mand, som viser sig at være modstandskæmper, bliver stukket af en lokal nazisympatisør og bliver sendt til koncentrationslejren Neuengamme. Spilleren skal nu – ved at styre Gerda gennem en lang række situationer – forsøge at redde manden ud af koncentrationslejren. Som halvt dansk, halvt tysk kan Gerda tale med alle i byen – både nazister, tyske værnemagtssoldater, hjemmetyskere og danskere. Hun kan desuden samle ressourcer i form af rationeringsmærker, plastre og smertestillende medicin, som hun fx kan bruge til at hjælpe nødstedte flygtninge eller til at forhandle med for at få sin mand ud af lejren.

Sabotage, modstandsfolk og Gestapo i Tinglev

“Ideen til spillet kom, da vi netop havde lanceret et krigsspil, der havde nogle antikrigselementer. Vi talte om, hvad næste skridt kunne være. Kunne man lave et spil, der handlede om, hvordan man forsøger at skabe fred? Så kom jeg i tanke om mine bedsteforældres historie, og ud fra især min mormors erfaringer udviklede vi historien om Gerda Larsen,” fortæller Hans von Knut Skovfoged, der er kreativ direktør og spiludvikler i PortaPlay.

“Vi valgte Tinglev, fordi det var et knudepunkt for jernbanetrafikken under Besættelsen og derfor et sted, hvor rigtig mange mennesker med mange forskellige skæbner passerede igennem. Tinglev blev udsat for sabotage og engelske bombardementer. Det var også en by, hvor der levede stort set lige mange tyskere og danskere. Så dilemmaerne og nuancerne var mange,” fortæller Hans von Knut Skovfoged.

Holdet bag spillet har lavet masser af research for at gøre historien om Gerda Larsen så autentisk som muligt. De har været på researchtur i Tinglev og har brugt historiske atlasser og gamle fotos fra bl.a. Nationalmuseets arkiv. Ud fra det har de rekonstrueret kirken, togstationen og kroen, ligesom det hus, Gerda bor i, er et klassisk bondehus fra Tinglev-egnen. Også lægeklinikken og Gestapos hovedkvarter er tegnet, så de er så tæt på fortidens bygninger som muligt. Desuden er der lagt en del kulturelle kendetegn ind, bl.a. det sønderjyske kaffebord.

“Personerne er fiktive, men landskabet, bygningerne og de aktioner, der foregår i området, er virkelige. Der var 18 modstandsfolk i Tinglev, hvoraf en del kom i koncentrationslejre og flere døde,” fortæller spiludvikleren.

Vil du redde din mand eller en jødisk flygtning?

De svære moralske dilemmaer, som man bliver sat på i spillet, er også helt realistiske, understreger Hans von Knut Skovfoged.

“Det kan handle om, hvorvidt du vil hjælpe din mand eller den jødiske mor med sit barn, som har brug for hjælp til at flygte til Sverige. Du kan ikke hjælpe og redde alle, og pointen er, at der ikke er nogen endegyldig rigtig beslutning. Du er nødt til at træffe et valg, og uanset hvad du gør, har det konsekvenser for dig selv og for andre.”

Hans von Knut Skovfoged håber, at spillet vil træne de spillendes empati og gøre det tydeligt, at tingene i en krig eller konflikt sjældent er så sort-hvide, som de kan synes.

“På den måde er det en universel historie, som desværre stadig er aktuel i dag. Mange af de mekanismer, som spillet viser, findes også i nutidens krige og konflikter – fra krigen i Syrien, som var på sit højeste, da vi gik i gang med at udvikle spillet, til krigen i Ukraine. Selv om vi meget gerne vil se tingene i sort-hvidt, er der altid flere nuancer,” siger han.

I spillet om Gerda kan man derfor opleve tyske værnepligtige, som viser stor medmenneskelighed, ligesom der optræder danskere, som gik i tysk tjeneste, fordi de sympatiserede med nazisterne eller blot så muligheden for at udøve vold og magt. Gestapofolkene er dog udelukkende afbildet negativt, fordi holdet bag spillet ikke på nogen måder at hvidvaske nazisterne.

En delt by

I spillet støder man også på faktuelle oplysninger om bl.a. det tyske mindretal og omfanget af modstandsaktionerne i Danmark. Man kan bl.a. læse sig til, at antallet af danskere, der kæmpede på Østfronten var højere end antallet af personer i modstandsbevægelsen.

Hans von Knut Skovfoged håber da også, at spillet vil både underholde og bibringe faktuel viden, bl.a. om forholdene i grænselandet.

“Selv om jeg vidste en del om besættelsestiden og tilmed havde hørt meget fra min mormor og morfar, var der også ting, der kom bag på mig.

“Jeg var ikke klar over, hvor mange udfordringer der var i området på grund af det blandede dansk-tyske præg i området. I Tinglev var der fx kun én kirke, og selv om præsten kunne både dansk og tysk, blev der holdt gudstjeneste på henholdsvis dansk og tysk med to timers mellemrum. På kirkegården lå danskere og tyskere til gengæld sammen. Byen var mere delt, end vi havde regnet med,” fortæller spilinstruktøren. 

Når han kigger ud i verden, får han øje på masser af konflikter, hvor spørgsmålet om mindretal, sprog og nationaliteter spiller en afgørende rolle. Og selv om forholdene i grænseregionen i dag er fredelige, mener han, at der altid vil ligge latente konflikter i grænseområder med mindretal.

“Det er en svær problemstilling, men måske kan et første skridt mod en løsning være, at vi tør kigge på nuancerne og dilemmaerne. Det er noget af det, vi håber at bidrage til med vores spil,” siger han.

Til foråret kommer en gratis udgave af spillet, som kan bruges til undervisning i folkeskolen og gymnasiet i historie og engelsk.