Skal jeg bruge den medicin, jeg har skaffet mig, til at hjælpe en jødisk kvinde på flugt med sit barn, eller skal jeg gemme det for at kunne bruge det, når jeg skal forhandle med Gestapofolk eller grænsevagter i forsøget på at få min mand løsladt fra en af nazisternes koncentrationslejre?

Det er konkrete og vanskelige dilemmaer som disse, man bliver stillet over for i det nye dilemmaspil ‘Gerda – A Flame in Winter’, som er udviklet af den danske spilvirksomhed PortaPlay med Hans Knut von Skovfoged i spidsen. Spillet, der foregår i Tinglev i Sønderjylland i de sidste måneder af Anden Verdenskrig, udkom 1. september på otte sprog og er allerede blevet et internationalt hit.

Spillet er udviklet til voksne, især til målgruppen på 25-45 år, der er interesseret i historie og samfundsforhold. Men til foråret kommer en gratis version af spillet målrettet til brug i historie- og engelskundervisningen i folkeskolen og gymnasiet. Og det er en rigtig god ide, vurderer Anders Peter Nielsen, der er skolekonsulent og projektkoordinator for Kulturmødeambassadørerne i Grænseforeningen. Han er uddannet lærer og har ved siden af lærergerningen arbejdet med at udvikle digitale undervisningsmaterialer. Hans erfaring er, at digitale spil, som indeholder dilemmaer og handlemuligheder for spillerne, og som er tilpasset de krav, som findes til undervisningsmaterialers faglige indhold, kan være en stor styrke i undervisningen.

“Når man kan sætte hak ved det faglige, og et spil samtidig giver eleverne mulighed for at leve sig ind i en anden historisk periode, kan det noget fantastisk. Det giver dem mulighed for at forstå de dilemmaer, som datidens mennesker stod over for, og gør det på en meget direkte måde tydeligt for dem, at verden ikke er så sort-hvid, som de kan have tendens til at mene,” siger han.

Ingen lette løsninger

Velfungerende spil giver eleverne ejerskab til undervisningen, og når de indeholder forskellige valgmuligheder med forskellige konsekvenser, giver det også eleverne mulighed for at dele deres erfaringer med hinanden efter spillet, forklarer han.

“Det giver eleverne en fornemmelse af, at de selv kan påvirke verdens gang. Det har langt større effekt selv at skulle vælge, om man vil hjælpe en jødisk flygtning, end hvis læreren blot forklarer, at nogle valgte at hjælpe flygtningene, mens andre gemte, hvad de havde, til sig selv,” siger Anders Peter Nielsen.

Han nævner, at selv ret enkle spil kan give eleverne et mere nuanceret blik på historiske begivenheder.

“Der findes et dilemmaspil om 9. april, som er ret simpelt, men alligevel fanger eleverne, fordi de oplever at blive aktører i historien. Samtidig får de klart demonstreret, at der ikke findes lette løsninger.”

Anders Peter Nielsen vurderer, at hvis et spil har det rette faglige indhold og har en ramme, som gør det let for lærerne at se, hvordan det passer ind i undervisningen, vil det kunne få stor udbredelse.

“Det kræver blot, at læreren spiller det igennem et par gange, og har en lærer ikke selv den store erfaring med spil, kan man være sikker på, at mange af eleverne har styr på det,” siger han og tilføjer, at han glæder sig til selv at prøve “Gerda – A Flame in Winter”.