Hvordan er det at være et ungt menneske i Flensborg? Magasinet Grænsen har spurgt 26-årige Nele Kahl, der er en del af det danske mindretal.
Første gang, jeg kom hjem fra skole i Flensborg, gik jeg direkte i seng, fordi jeg var så udmattet af alle de nye udtryk. Der var mange flere mennesker og meget mere larm alle steder”, siger Nele Kahl, da vi har sat os til rette i et hjørne på Flensborgs danske bibliotek i Norderstraße.
Nele Kahl er 26 år gammel og født og opvokset på en bondegård i Nordfrisland et godt stykke vest fra Flensborg, hvor hun har boet de seneste ti år. Hun har sagt ja til at give magasinet Grænsen et indblik i, hvordan det er at være ung i Flensborg, der er hovedbyen for det danske mindretal i Sydslesvig og i størrelse minder om Aalborg, der er Danmarks fjerdestørste by.
“Det var en kæmpe forandring at flytte til Flensborg fra landet. Her var flere biler, flere mennesker og flere kulturer”, siger Nele Kahl og fortsætter:
“I dag oplever jeg stadig Flensborg som en stor by, men efterhånden er det også gået op for mig, at Flensborg minder om en landsby. Jeg kan ikke undgå at møde nogen, jeg kender, når jeg bevæger mig rundt i byen”, siger Nele Kahl.
Nele Kahl har gået på Risum Danske Skole, der er en dansk-frisisk skole i Nordfrisland. På skolen er der ca. 35 elever.
“Skolen er omkranset af enge og marker med traktorer og køer. Jeg havde på et tidspunkt en hest, som jeg engang red i skole på. Og så stod den på marken ved siden af skolen og ventede på, at jeg var færdig med skoledagen”, siger Nele Kahl, der også har frisiske rødder og taler frisisk.
Efter 9. klasse flyttede hun alene til Flensborg i en lejlighed i Johanniskirchhof – et af de ældste kvarterer i Flensborg – for at begynde i 10. klasse på Duborg-Skolen. Det var her, hun for første gang stiftede bekendtskab med Marientreppe, der med sine 101 trin forbinder den nordlige del af Flensborgs gågade med Duborg-Skolen, der er placeret på højdedraget Duborg Banke, som også har givet navn til skolen, der altså ikke har noget at gøre med den kendte grænsebutik Otto Duborg.
“Jeg plejede at kunne løbe op ad trappen uden at blive forpustet. Det kan jeg ikke mere”, griner Nele Kahl.
“Jeg plejede at kunne løbe op ad trappen uden at blive forpustet. Det kan jeg ikke mere”, griner Nele Kahl.
Foto: Alexander Leicht Rygaard/Grænseforeningen
Ses vi på Porticus?
Efter 10. klasse fortsatte Nele Kahl i gymnasiet på Duborg-Skolen. Hun begyndte at hænge mere ud i gågadens caféer og genbrugsbutikker, og da hun blev 18 år, blev festerne flere og flere. Men hvor går man egentligt i byen i Flensborg?
“Porticus”, siger Nele Kahl uden tøven.
“Det er klart det hyggeligste sted.”, tilføjer hun om værtshuset, der har hjemme på hjørnet af Norderstraße og Marienstraße i et gammelt bindingsværkshus, som er udsmykket med logoet for det lokale bryggeri, Flensburger Brauerei.
“Jeg var der næsten hver weekend i en periode i gymnasiet. Det er svært at beskrive, hvad der gør Porticus bedst, men det er bare et hyggeligt sted, hvor man kommer, som man er. Alle fra Duborg-Skolen kender det, og du møder altid nogen, du har gået i klasse eller på årgang med. Det kan jeg godt lide”, siger Nele Kahl.
Selvom Porticus er populær blandt unge fra det danske mindretal, bliver der mest talt tysk på værtshuset, da det som udgangspunkt er et tysk værtshus, forklarer Nele Kahl.
“Men du vil altid høre nogen tale dansk. Det er ligesom med resten af Flensborg. Det danske vil altid være der et sted. Det er sådan, det skal være, og det er sådan, jeg har oplevet det i min tid i Flensborg. Her er både dansk og tysk, og det er bare normalen”, siger Nele Kahl.
En fremtid i Flensborg
Modsat mange af sine gymnasiekammerater har Nele Kahl valgt ikke at rejse til Aarhus, Odense eller København for at studere. Hun er i dag lærerstuderende med studier fordelt på Flensborg Universitet og UC SYD i Haderslev.
“Flensborg passer til mig. Jeg har et godt sted at bo og nyder, at Flensborg heller ikke er større, end at der er kort vej til skoven, stranden og landet”, siger Nele Kahl, der i dag bor i et rækkehus i Tarup i det østlige Flensborg med sin hund og kæreste.
-
Info: Hvad er tre gode steder i Flensborg?
“Gå en tur langs Flensborgs havnefront, og stop ved Ben’s Fischhütte. Bestil et rundstykke med fisk. Det er lækkert.”
“ Tag til Norderstraße, og spis pizza på Tony’s. Det er byens bedste pizza. Det er der ingen tvivl, og alle vil give mig ret. Lad dig ikke snyde af, at butikken altid ser lukket ud.”
“ Drik en øl på Porticus. Det er byens ældste bar og helt klart også den mest hyggeligste. Der er altid god stemning.”
Nele Kahl, 26 år, Flensborg.
Porticus betyder søjlehal, og værtshusets indretning er da også præget af flere græske buster, konstaterer magasinet Grænsens udsendte ved et senere besøg. Værtshuset åbner først kl. 20 og er altså ikke åbent, da interviewet med Nele Kahl finder sted.
“Jeg vil gerne tilbage og bo i Flensborgs midte, men nu når jeg har fået hund, er der nok større chance for, at jeg flytter på landet igen. En hund skal have plads og gerne en have”, siger Nele Kahl.
“Men jeg kunne virkelig godt lide den tid, hvor jeg boede midt i byen. I Tarup bor jeg alligevel et stykke væk fra byen. Det er kun 10 minutter på cykel, men det går jo så opad hele vejen. Sådan er det i Flensborg. Du kører enten op eller ned. Det får mig altid til at overveje to gange, om jeg virkelig skal tage cyklen”, siger Nele Kahl.
