Bustur til det nye Dannevirke museum og Ladelund KZ-lejr
Fra KZ lejrens mørke historie til rundvisning på det nye Museum Dannevirke
Det nye Danevirke Museum forventes at åbne til foråret 2027.
Foto: PR
Jacob Jensen vil være være vores guide og fortælle om de grusomheder der på dette sted fandt sted under 2. verdenskrig i Ladelund KZ- lejr, som var en udryddelseslejr og underafdeling af koncentrationslejren Neuengamme ved Hamborg. Den er beliggende ca. 5 km syd for den dansk-tyske grænse. Her omkom mange fanger under umenneskelige forhold som følge af sult, udmattelse, kulde og mishandling. Fangernes arbejde bestod i at grave pansergrave som en del af Friservolden hvilket foregik i regn, stærk solskin og i bidende frost.
Efter besøg på stedets kirkegård hvor de døde fanger ligger begravet, kører vi videre til Dannevirke Museum. Her skal vi besøge det ombyggede og nyrenoverede danske museum beliggende i landsbyen Dannewerk. Dannevirke/Thyravold og den nærliggende vikingeby Hedeby kom på UNESCO-verdensarv i 2018.
Museets guide vil vise os rundt på museet og de udendørs seværdigheder bl.a. det på den tids store bygningsværk Valdemars muren helt unikt for tiden udført i teglsten samt den fundne port til Danmark.