Christian 4., 1577-1648, dansk konge

Konge af Danmark og Norge fra 1596. Han var søn af Frederik 2. og Sophie af Mecklenburg og blev i 1597 på Haderslevhus gift med Anna Cathrine af Brandenburg (1575-1612). Efter Anna Cathrines død giftede Christian 4. sig i 1615 med adelskvinden Kirsten Munk (1598-1658).

Da hans fader døde i 1588, var Christian kun 11 år, og der nedsattes et formynderstyre til at varetage regeringen. Christian 4. havde som konge en stærk økonomisk og politisk stilling med fremgang for landet indtil 1625, hvor han førte Danmark ind i Trediveårskrigen. I slaget ved den tyske by Lutter am Barenberg i 1626 led han et katastrofalt nederlag, og Christian 4. trak sig ud af krigen i 1629 ved freden i Lübeck. Christian ville styrke forsvaret af Hertugdømmerne og ønskede at anlægge en fæstningslinje på grænsen mellem Slesvig og Holsten. I 1632 påbegyndte han byggeriet af fæstningen Christianspris nord for Kiel. Under krigen med Sverige 1643-45, den såkaldte Thorstenssonkrig, udkæmpedes søslaget i Kolberger Heide i Kielerbugten, hvor kongen blev såret og mistede synet på højre øje. Ved Freden i Brømsebro måtte Danmark bl.a. afstå Gotland og Øsel.

Christian 4. iværksatte store byggeprojekter som Rundetårn, Børsen, Regensen, Nyboder og Rosenborg Slot og grundlagde nye byer som Christiania (Oslo), Kristiansstad, Christianshavn og Glückstadt. 

Christian 4.s valgsprog var "Gudsfrygt styrker Rigerne."