Gå til leksikonoversigt

Ottosen, Johan, 1859-1904, historiker og lærer

Personer

Johan Ottosen blev født i Hylke ved Skanderborg. Han blev student i 1878 i Horsens og studerede først teologi og senere historie. Han var i perioden 1885-99 lærer ved Efterslægtsselskabets Skole. I år 1900 blev han leder af Nordisk Forlags skolebogsafdeling og var medlem af Folketinget for Venstre i årene 1901-1903. Ottosen skrev en del skolebøger inden for faget historie, bl.a. afhandlinger om slesvigske forhold og om Peter Hiort Lorenzen.

Ottosen var fra sin ungdom stærkt interesseret i nationale og politiske spørgsmål og var brobygger mellem danske sønderjyder og partiet Venstre. I 1890 blev Johan Ottosen gift med Martha Johannsen (1866-1928), der var datter af den sønderjyske politiker Gustav Johannsen, som han i øvrigt var politisk på linje med sammen med A.D. Jørgensen og H.P. Hanssen.

I dag er han mest kendt som forfatter til teksten "Det haver så nyligen regnet" fra 1890, som blev en af de danske sønderjyders foretrukne sange.

Ottosen var i 1882 en af initiativtagerne til oprettelsen af Studentersamfundet, som han var formand for 1896-97. Sammen med med H.V. Clausen stiftede han fraktionen Studentersamfundets Sønderjyske Samfund (4 S).

Johan Ottosen. Udateret fotografi.

Johan Ottosen. Udateret fotografi.

Det Kgl. Bibliotek.