Hærvejen

Oprindelig et net af veje ned gennem Jylland. Det var ikke anlagte veje, men et nord-syd gående vejstrøg, som går tilbage til oldtiden. Vejforløbene, som undertiden skiftede forløb og nogle gange løb parallelt, bestod af jord- og sandveje og var kun brolagt få steder. I 1700-tallet blev der bygget en række broer over de sønderjyske vandløb, fx Immervad Bro, Povls Bro og Gejlå Bro. 

Vejforløbet har haft forskellige navne som Oksevejen, Drivvejen, Adelvejen eller Pilgrimsvejen. Betegnelsen Hærvejen som et stednavn går tilbage til historikeren Hugo Matthiesens bog Hærvejen fra 1930 og nu om vejen fra Viborg til Rendsburg.

Fra Viborg til Slesvig og videre til Itzehoe i Holsten kan man påvise resterne af Hærvejen. I Nørrejylland følger vejen den jyske højderyg og vandskellet. Langs Hærvejen findes en mængde bronzealderhøje, runesten, kirker og kroer, fx Bommerlund Kro, Bov Kro og Historischer Krug i Oeversee, hvilket vidner om vejforløbets eksistens igennem årtusinder. En række voldsteder og borge er i tidens løb anlagt tæt ved Hærvejen, fx Olgerdiget, Danevirke og Skodborghus.  

Den helt nøjagtige linjeføring kan ikke defineres, fordi vejforløbet har ændret sig igennem historiens løb. Hærvejen er mere et nord-syd gående vejsystem, hvor man har fulgt det spor, som var lettest at passere. På enkelte strækninger var der i perioder opsat vejmærker i form af træpæle eller høje flækkede granitsten, så de vejfarende kunne orientere sig. På den øde strækning mellem Oksekær og Bov var der i en periode opsat lygtefyr.

Hærvejens vigtigste funktion i fredstid har været heste- og studedrifter fra Nørrejylland til de store markeder i Itzehoe og Hamborg. I krigstid har vejen naturligvis kunnet bruges til transport af fodfolk og ryttere. Derudover indgik den i et net af pilgrimsveje ned gennem Europa.

Fra Hærvejen er der forbindelse til andre oldtidsveje, bl.a. Pottervejen fra det vestlige Jylland, som munder ud i Hærvejen ved Immervad Bro, og Den krumme Vej ved Bov, som fører ind til Flensborg. Endelig førte den såkaldte Stabelholmvej fra Oeversee vestpå mod Frederiksstad. Også Ugl Herreds tingsted umiddelbart syd for Oversø ligger lige ved Hærvejen.

Syd for Oeversee følger Hærvejen stort set landevejen mellem Flensborg og Slesvig, men lidt nord for Slesvig følger den en vestlig linje uden om byen. Den skærer Danevirke og Valdemarsmuren ca. 1 km vest for landsbyen Dannewerk. 

Anlæg af nye chausse’er og jernbaner bevirkede, at Hærvejen i løbet af 1800-tallet mistede sin trafikale betydning. I dag er Hærvejen først og fremmest en cykel- og vandrerute. 

Litteratur:

Henrik Becker-Christensen, Hærvejen i Sønderjylland, 1981. 

Karl-Erik Frandsen, Okser på vandring. Produktion og eksport af stude fra Danmark i midten af 1600-tallet, 1994.