Sønderjysk Skolemuseum
Begreber
Museum indrettet i Over Lerte gamle skole i nærheden af Sommersted ved Haderslev. Den ældste del af den gamle landsbyskole stammer fra 1856; den blev restaureret i 2015. Den yngste del er fra 1907. Skolen lukkede i 1958. Museet samarbejder med Museet på Sønderborg Slot om at levendegøre den særlige sønderjyske skolehistorie gennem de sidste 150 år. I den ældre del af skolen er der skiftende udstillinger. Afdelingen fra 1907 er møbleret med skolemøbler fra begyndelsen af 1900-tallet; de stammer ikke fra den oprindelige skole, men fra andre steder i Sønderjylland. På loftet findes et arkiv.