Adriansen, Inge, 1944 - 2017, kulturhistoriker og museumsinspektør
Inge Adriansen var kulturhistoriker og blev ph.d. i Nordisk Folkemindevidenskab fra Københavns Universitet i 1988. Hun var ansat ved Sønderborg Slot fra 1969 først som projektmedarbejder, fra 1988 til 2014 som museumsinspektør på Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot. Hun var desuden adjungeret professor i kulturhistorie ved Syddansk Universitet i årene 2007-2014.
Adriansen beskæftigede sig med mange aspekter af både sønderjysk og dansk kultur fra industrihistorie over kostskikke til nationale og regionale identiteter. I 2003 udgav hun tobindsværket Nationale symboler i det danske rige 1830-2000. I 2007 afsluttede hun en landsdækkende undersøgelse over danske monumenter og mindesmærker i samarbejde med Kulturarvstyrelsen, der blev sammenfattet i Erindringssteder i Danmark: monumenter, mindesmærker og mødessteder (2010). Hendes madhistoriske viden kom til udtryk i Smag på Sønderjylland : madkultur uden grænser (2012). Hun var endvidere medudgiver af Sønderjylland A-Å (2011) red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen.
Inge Adriansen var ansat ved Museet på Sønderborg Slot i 45 år. Udateret fotografi.
Gyldendal Billedbibliotek. Privat foto.