Andresen, Karl, 1926-2004, højskoleforstander
Karl Andresen blev født i Agtrup i Sydslesvig. Her oplevede han, hvordan nazismen efter 1933 fik større og større indflydelse.
Under 2. Verdenskrig blev Karl Andresen sammen med sine tre brødre tvunget til at gå ind i den tyske værnemagt, og hvor han som dansksindet sydslesviger nægtede at aflægge troskabsed for Føreren og derfor blev chikaneret og udsat for tortur.
Han overlevede mirakuløst krigen og blev efterfølgende uddannet som lærer ved Tønder Seminarium i 1952. I de følgende 20 år var han skoleleder på den danske Vanderup Skole i Sydslesvig, og i årene1972-79 var han forstander på Jaruplund Højskole. Han var herefter, fra 1981til 1986, skoleleder på den danske skole i Harreslev.
Ud over sit virke som højskoleforstander og lærer var Karl Andresen en fremragende foredragsholder og respekteret kunstmaler. Han har udstillet på ca. 30 udstillinger mange steder i Danmark og Sydslesvig.