Tilbud til grundskoler
Skræddersy spændende undervisningsforløb til dine elever med Grænseforeningens gratis undervisningstilbud til grundskolen.
Underviser du i grundskolen, kan du skræddersy spændende undervisningsforløb til dine elever med Grænseforeningens gratis undervisningstilbud i fagene dansk, historie, samfundsfag og tysk.
Hvorfor bruge grænselandet i undervisningen?
Det dansk-tyske grænseland er en uvurderlig nøgle til at forstå Danmarks historie, og hvem vi er som danskere. Temaer som identitet, kulturmøde og fordomme er uomgængelige vilkår for dem, der lever i grænselandet som en del af det danske eller tyske mindretal. I disse år aktualiseres grænselandet yderligere af grænsekontrol, vildsvinehegn og flygtningedebat. Og i 2020 markeres 100-året for grænsedragningen i 1920 med aktiviteter i hele landet.
Grænseforeningen tilbyder:
Undervisningsmaterialet "Mojn Moin":
Vores populære materiale Mojn Moin findes i to formater: fysisk og digitalt.
Den fysiske udgave består af bogen af samme navn, hvor dine elever på 122 sider kan blive klogere på livet i grænselandet, grænselandets historie, traditioner og meget andet.
Bogen kan bruges på flere trin, men henvender sig primært til elever på mellemtrinnet.
Som supplement til bogen har vi lavet et digitalt undervisningssite, hvor du kan finde tekster og aktiviteter til både mellemtrinnet og udskolingen.
Fokus er på det historiske, men du og dine elever vil også møde tekster om det danske mindretal og dansk-tysk samhandel før og nu.
Ønsker du et klassesæt af bogen Mojn Moin tilsendt, så skriv til info@graenseforeningen.dk
Besøg vores digitale udgave af Mojn Moin.
Tegneserien om Istedløvens odysse:
Ud over vores bog har vi også en tegneserie om en for grænselandet ikonisk statue: Istedløven. En statue rejst for at markere en sejr i et vigtigt slag, men også en statue, der har været vidt omkring og hvis historie fint fortæller om grænselandet dengang og nu.
Tegneserien findes på dansk, tysk og engelsk og kan bestilles via info@graenseforeningen.dk
Lejrskole i grænselandet:
Opdag grænselandet sammen med din klasse ved at tage på lejrskole. Grænselandet ligger inden for en overskuelig afstand – både geografisk og økonomisk – og giver eleverne stort fagligt udbytte og mindeværdige oplevelser med kulturmødet mellem dansk og tysk.
Læs mere om lejrskole i grænselandet her.
Elevudveksling:
Elever fra 4. klasse og opefter kan deltage i elevudvekslinger med sydslesvigske børn på samme alder. Det kan blive deres første møde med den globale verden, et kulturmøde og en mulighed for at udvikle sig.