Gå til leksikonoversigt

Jarl

Jarl (urnordisk: erilar) er betegnelse i den sene vikingetid for personer, der var betroet høje embeder og i rang stod lige under kongen. Titlen kunne i 1000- og 1100-tallet betegne en stedfortræder for kongen eller en militær statholder over udsatte grænseområder. Et embede som jarl kan med sikkerhed knyttes til Sønderjylland fra 1113. Knud Lavard var jarl i Slesvig 1115-1131. I de følgende årtier ændredes titlen langsomt fra jarl i Slesvig til hertug over Sønderjylland.

Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Horst Windmann: Schleswig als Territorium. Neumünster 1954. Carsten P. Rasmussen m.fl. (red.): De slesvigske hertuger. 2008.