Jernkors
Tysk orden indstiftet i 1813 og tildelt for en særlig krigsindsats. Efter Napoleonskrigene blev jernkorset først genindstiftet i 1870 og derpå i 1914-18 og 1939-45. En række sønderjyske soldater blev tildelt jernkors under 1. Verdenskrig. Efter tildelingen blev ordensbåndet anbragt på uniformen. Jernkors af 2. klasse skulle sendes til soldatens hjem efter den højtidelige overrækkelse, og kun jernkors af 1. klasse måtte bæres direkte på uniformen.
Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Jernkors af 2. klasse med ordensbånd. Det er blevet tildelt en dansker i tysk krigstjeneste, som faldt på Østfronten.
Nationalmuseet. Foto: Elisabeth Halgreen.