Gå til leksikonoversigt

Lorenzen, Hansigne, 1870-1952, forfatterinde og kniplingsdepotbestyrer

Personer

Hansigne Lorenzen var født i Ballum, hvor hun levede hele sit liv. Hun udgav sin første bog, Der kæmper et folk, i 1905 under pseudonymet Sven Tange. Også de to næste bøger udsendtes under pseudonym, men i 1919 udgav hun sit første værk under eget navn Arveguld, et stort digt om Guldhornene. Derefter fulgte en række bøger gennem 1920’erne, og i 1930 kom hun på finansloven. Det var dog ikke som forfatter, hun blev kendt i den brede offentlighed, men som forkæmper for det vestslesvigske kniplingshåndværks overlevelse og videreførelse. I 1921 oprettede hun Det tønderske Kniplingsdepot med dronning Alexandrine som protektrice. Hansigne Lorenzen havde også tillidsposter i flere af de nationale foreninger.

Af Inger Lauridsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Charlotte Paludan og Inger Lauridsen: Hansigne Lorenzen, Det tønderske Kniplingsdepot og Den københavnske Damekreds, 2001.

Karen Hoffritz: Kniplevirksomhed i Danmark i det 20. århundrede, Pragt og Poesi. Kniplinger gennem 400 år, 1991. 

Hansigne Lorenzen

Hansigne Lorenzen fotograferet i 1948.

Foto: Lokalhistorisk Arkiv for Gl. -Tønder Kommune.