Pisel

Sønderjysk ord for den fine stue eller stadsstuen, som ikke anvendtes til daglig og kun blev opvarmet i forbindelse med brug. I piselen stod ofte flere standkister, hvor familiens dyner og linned opbevaredes. I mange gårde var piselen også ligstue, hvor en afdød lå til skue indtil begravelsen. I stuens endevæg var derfor ofte en ligdør, der kun blev åbnet, når et lig skulle bæres ud.

Af Inger Lauridsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.