Tørninglen-spir
Populær betegnelse for senmiddelalderlige kirkespir rejst over fire trekantgavle. Betegnelsen, der 1920 blev introduceret af Nationalmuseets senere direktør Mouritz Mackeprang, skyldes, at spiret i Danmark er særligt udbredt på kirketårne i Tørning Len, fx Brøns Kirke. Da det karakteristiske spir er udbredt uden for landets grænser og også ses på kirker uden for Tørning Len, er betegnelsen misvisende og kan erstattes af ”krydsgavlsspir”.
Læs også artiklen "Kirkelig arkitektur i Sønderjylland"
Af Thomas Berthelsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Emmerlev Kirkes tårn afsluttes af et velbevaret Tørninglen-spir.
Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder. Foto: Henrik J. Møller.