UdviklingsRåd Sønderjylland
Råd, stiftet i 2003 på initiativ af daværende Sønderjyllands Amt som et forum for samarbejde mellem offentlige og private aktører, kommuner, erhvervsforeninger, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedsparter og erhvervsliv. Formålet var at sikre en dynamisk udvikling i Sønderjylland. Udviklingsrådet udarbejdede i 2004-2005 vækststrategien Sønderjylland – det vil vi, der er grundlag for rådets fokus på erhvervsklynger, rammebetingelser og samarbejdsrelationer.
Af Morten Andersen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.