Helgård
Betegner normalt de gårde, der fandtes i amter og på godser omkring år 1500, og som var pålagt at betale skat af en hel ‘plovs jord’ (se plovtal). I løbet af 1500-tallet blev mange af de gamle helgårde delt i halvgårde, sjældnere tredjedelsgårde eller kvartgårde eller andre brøker. Halvgården var i 1700- og 1800-tallet den mest almindelige gårdstørrelse. Helgårde og halvgårde dækker ikke over et bestemt areal og kan dække over ret forskellige ejendomsstørrelser fra egn til egn eller landsby til landsby.
Af Carsten Porskrog Rasmussen Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.