Tilbage til nyhedsliste

Ny tv-serie om grænselandet

29. maj 2015

DK4’s nye tv-serie ”Grænsekontrol” vil hen over sommeren beskrive den unikke identitet, kultur og historie, der definerer grænselandet.

Hvordan adskiller det dansk-tyske grænseland sig fra resten af Danmark? Det undersøger tv-serien ”Grænsekontrol”, som sendes på DK4 fra den 18. juni. Serien består af fire afsnit, hvor Grænseforeningens formand, Mette Bock, er vært:

”Formålet med serien ”Grænsekontrol” er at møde de mennesker, som bor i grænselandet og lade dem fortælle, hvad der er myter, og hvad der er virkelighed, når det kommer til grænselandet.”

De første to afsnit sætter fokus på den dobbelthed, som findes i grænselandet, hvor mange føler sig både danske og tyske. Her besøger Mette Bock blandt andet Duborg-Skolen i Flensborg, hvor eleverne bliver undervist på dansk, selvom de bor syd for grænsen. I de to sidste afsnit bliver der set på grænselandet med historieske briller, når der bliver sat fokus på København-Bonn erklæringerne, og hvordan den lokale selvforståelse har udviklet sig i grænselandet.

”Jeg synes, man bør se serien, hvis man gerne vil vide mere om alle de spændende ting, der sker i grænselandet. Jeg er blandt andet ude og besøge tre generationer af stærke kvinder, og deres historie, synes jeg, alle bør høre.”

Programplan:

1. ”Grænsekontrol - To-sprogethed”, den 18.06. kl. 19.00.

2.  ”Grænsekontrol - Både-og-identitet”, den 25.06. kl. 19.00

3.  ”Grænsekontrol - København-Bonn Erklæringerne”, den 02.07. kl. 19.00

4.   ”Grænsekontrol - Selvet i den store historie”, den 09.07. kl. 19.00

Se alle udsendelserne her.